Er Hamas nu parat til at tale med Israel?

Situationen i Mellemøsten har radikalt foandret sig efter indgåelsen af forligsaftalen mellem Hamas og Fatah, og det store spørgsmål melder sig nu: Er Hamas parat til at tale med Israel?

Dette vil blive testet de nærmeste dage.
Den palestinensiske præsident, Mahmoud Abbas, siger, at hans nye enhedsregering med Hamas vil anerkende Israel, afstå fra vold og honorere tidligere aftaler underskrevet af PLO.
Israelske ledere har imidlertid afvist Abbas’ utalelser, hvori han skitserer sine betingelser for at forlænge drøftelserne med Israel, og betegnede dem som “den sidste nagle” i fredsprocesens kiste.

Fra amerikansk side siges det, at man udmærket godt forstår, at Israel ikke kan forhandle med en regering (læs Hamas), der ikke tror på Israels ret til at eksitere.

Abbas’ udtalelse og Israels reaktion er fremsat kort efter præsident Barack Obamas kommentar i weekenden om, at der nu er behov for “en pause” i drøftelserne mellem Israel og palestinenserne.
I sin tale til PLO’s centralkomite i sit hovedkvarter i Ramallah sagde Abbas, at fordi den nye palestinensiske regering vil omfatte sagkyndige snarere end politikere der repræsenterer enten Fatah eller Hamas, vil det være op til ham at implementere hans politik. Han sagde, at PLO, ikke den nye regering, vil lede forhandlingerne med Israel.

Han informerede udnrigsminister John Kerry om dette, og udenrigsmninisteriets talskvinde, Jen Psaku, betegnede udviklinge som “positiv”.
– Vi er nået til et sted, hvor parterne må finde ud af de næste skridt, sagde hun.
Psaki sagde, at Karry stadig tror, at en israelsk-palestinensisk fred er i palestinensernes, Israels og USA’s interesse, men at USA ikke kan tvinge parterne til at tage skridt, de ikke er interesseret i.

I israelske kredse betegnes Washingtons stilling til Fatah-Hamas forsoningen som “svag og utilfredsstillende’.

Abbas’ betingelser for at forlænge drøftelserne med Israel blev kendt i Ramallah igår. De omfatter: løsladelse af en fjerde gruppe palestinensske fanger, incl. 14 israelske arabere, en total nedfrysning af bosættelsesbggeri på Vestbred-området inkl. i Øst-Jerusalem og forhandlinger om grænserne for en palestinensisk stat.

Abbas sagde, at han er parat til at forlænge drøftelserne, “så længe som Israel imødekom hans krav om fangeløsladelse og byggestandsning på Vestbredden og i Øst-Jerusalem”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Fremtrædende israelere afviste Abbas’ krav og sagde, at Israel har gjort ærlige bestræbelser på at forlænge forhandlingerne og ikke har stillet nogen begingelser, mens Abbas lavede en alliance med Hamas og fremsatte en række forhåndsbetingelser, som Abbas ved, aldrig vil blive accepteret af Israel.

Richard Oestermann