Ukrainsk præsidentkandidat på hemmeligt besøg i Israel

Den ledende kandidat ved præsidentvalget i Ukraine, tidl .udenrigsminister Petro Poroshenko, har fornylig hemmeligt besøgt Israel og har mødtes med præsident Shimon Peres og udenrigsminister Avigdor Lieberman.

Poroshenko sagde til Lieberman, at han forventer, at Israel klart vil erklære dets støtte til Ukraines integritet, hvilket Israel har afstået fra siden begyndelsen af krisen.

Den ukrainske politiker kom til Israel for nogle dage siden på et lav-profil, privat besøg, der varede 48 timer. Han meddelte intet om sin ankomst, og såvel præsidentens bureau som udenrigsministeriet var tavse om besøget.

Det blev først kendt, da Poroshenko var vendt hjem og oplyste, hvor han havde været.

Han mødtes seperat med Peres og Lieberman, med hvem han drøftede præsidentvalget berammet til den 25. maj og krisen med Rusland. Han gav udtryk for håb om, at Israel vil give klare signaler til støtte for Ukraines integritet hedder det i en udtalelse fra Poroshenkos bureau, og han anmodede om israelsk støtte til ukrainske sikkerhedsstyrker “i deres kamp mod terror”.

Israel har opretholdt neutralitet siden begyndelsen af krisen mellem Rusland og Ukraine. Jerusalem sluttede sig ikke til EU og USA med at udtrykke støtte til Ukraine og fordømte heller ikke den russiske invasion. Den kendsgerning at Israel sidder på “gærdet”, sammenholdt med at Israels FN-repræsentant ikke deltog i generalfordamlingens afstemning om krisen i Ukraine har vakt megen vrede i Det hvide Hus, siger fremtrædende amerikanske kredse, der tillige udtrykker forundring over Israels optræden og siger, at de var”overraskede” over at Israel afholdt sig fra stemme.

Uderigsministeriet bekræfter, at Poroshenko har mødtes med Lieberman, men ville ikke give detaljer og sagde, at mødet var “privat”.

De to mænd har mødtes tiligere, da Poroshenko var udenrigsminister. De blev venner, ikke mindst på grund af deres fælles interesse i – tennis.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Poronshenko er en rigmand, ejer af en af de største chokoladefabrikker i Ukraine og har fabrikker, der fremstille bilreservedele, skibsværfter og en TV-kanal.

Jødisk præsidentkandidat

Blandt Poroshenkos rivaler ved præsidentvalget er den ukrainsk-jødisk rigmand, Vadim Rabinovich, der har meldt sig på banen for at “forene sit land og vise verden, att Ukraine ikke er antisemitisk”.

Rabinovich, der har israelsk pas og har levet i Israel, leder “The All-Ukrainian Jewish Congress”og er grundlægger af ” Det europæiske-jødiske parlament”.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Jeg vil ødelægge myten om et antisemitisk Ukraine, hvilket gentages verden over, siger han.

 

Han siger, at “idag er der brug for forening, og at han er den forenende kandidat – jeg har intet manisk magtbegær, jeg ønsker blot at hjælpe landet”, siger han.

– Jeg er den perfekt kandidat, især i disse vanskelige tider, erklærer Rabinovich.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



 

Mange, omfattende præsident Vladimir Putin, har sagt, at de protester, der satte den tidligere ukrainske præsident Viktop Yanukovich på porten, er antisemitiske af natur, men Rabinovich afviser dette.

 

Voksende antisemitisme

Trods benægtelsrne om antisemitisme synes anti-jødiske voldshandlinger at have taget til ide sidste uger, omfattende.vanhelligelse af gravstenen for Dov Ber Schneerson – broder til den afdøde Lubawitcher-rabbiner – i Dnepropetrovsk og vandalisering af et holocaust-mindesmærke i Savastopol.