Fin film om tilgivelsens magt

Filmen, der er baseret på en bemærkelsesværdig sand historie, handler om Philomena Lee (Judi Dench), en irsk kvinde, der som teenager i 1950’erne bliver gravid uden for ægteskab. Som så mange andre unge piger på det tidspunkt bliver Philomena tvunget i kloster for at skjule sin skam, og hendes søn bliver taget fra hende.

Steve Coogan spiller Martin Sixsmith, en kynisk journalist og vanæret spindoktor for den engelske Labour-regering, der snubler over historien om Philomena, og i et forsøg på at genvinde sit journalistisk renommé tilbyder han at hjælpe hende med at finde sin søn.
Troen på en barmhjertig Gud en grundsøjle
Den mest vidunderlige ting ved Philomena er den ærlighed, hvormed Stephen Frears behandler filmens hovedperson. Philomena lyder i starten af filmen som en simpel sludretante, og hendes og Martins forhold synes som taget direkte ud af en klassisk komedie, men selvom tonen synes komisk, er filmen aldrig i fare for at miste den følelsesmæssige ballast af syne.
Hvad der måske ved første øjekast kan ligne en stereotyp får en dybere resonans, efterhånden som vi ser, hvordan Philomena og Martin repræsenterer to reaktioner på grusomhed og uretfærdighed. Philomenas tro på en barmhjertig Gud er hendes grundsøjle, og selvom den ateistiske Martin i begyndelsen af filmen affejer hende som godtroende og naiv, indser han efterhånden, at den måde, hun møder verden på, er bedre end hans kyniske mistillid.
Historie om, hvad der kan hele sår på sjælen
Historien om kvinder, der blev skammet ud af samfundet, som blev mishandlet både psykisk og fysisk, og hvis børn blev taget fra dem, er ikke et emne, der bør behandles halvhjertet eller spillet dilettantisk, og Philomena forfalder heldigvis heller ikke til at springe over, hvor gærdet er lavest. Det er en brutal historie. Men det er også en historie om tilgivelsens magt til at hele sår på sjælen, og det er det, der gør filmen så god.

Philomena (DVD) • 93 min.