Frikirke i Helsingør inviterer til anderledes gudstjenste

Relevant kirke holder Super Søndag med bl.a. musik og lysshow.
Relevant kirke holder Super Søndag med bl.a. musik og lysshow.

Frikirken Relevant Kirke inviterer til anderledes gudstjeneste med musik, dans og fest.

Søndag d. 6. april kl. 11 er der med ”Super Søndag” tænkt anderledes gudstjeneste i Relevant Kirke i Helsingør.

Super Søndag er gudstjeneste med musik, lysshow, videoklip, fest, dans og en livsbekræftende prædiken, lover kirken. Parkeringspladsen bliver inddraget til formålet, og børn fra kirkens juniorklub vil optræde.
Kirken, der tidligere hed Helsingør Frikirke, begyndte i 2011 at tænke på nye måder at være kirke på. Der blev sat fokus på at kommunikere evangeliet på nye måder og benytte sig af moderne redskaber. Med navneskiftet til Relevant Kirke ønsker kirken at formidle sin vision: at være en kirke, som er relevant for mennesker, både i budskab, kommunikation og liv.
Maria og Filip K. Nielsen er ledende præstepar. Sammen med Filips forældre, Kent og Kirsten Nielsen, udgør de kirkens lederteam.
Har man ikke mulighed for at komme til Super Søndag, opfordrer kirken til at kigge forbi i løbet af ugen til andre aktiviter og derved opleve Relevant kirke. Program kan ses på www.relevantkirke.dk
Lisbeth