Kina opfordrer Israel til ‘modig beslutning’ under Peres’ besøg

Israels 90-årige præsident, Shimon Peres, har netop afsluttet et tre-dages besøg i Kina, hvoruder hans vært, præsident Xi Jinping, opfordrede Israel til at træffe “modige beslutninger” i

de israelsk-palæstinensiske drøftelser.

Den kinesiske statschef sagde til Peres, at han håber, Israel vil erindre sig fredens bredere billede, vise strategisk visdom og træffe modige beslutninger for at fremme fredsforhandlingerne.

Peres blev modtaget varmt og med respekt.

Kina plejer at have en lav profil i Mellemøst-diplomatiet til trods for dets olieimport derfra, men er interesseret i at forfægte dets rolle som en magt i international politik.

Xi sagde at det kinesiske og det jødiske folk længe har haft venlige relationer og henviste til Kinas rolle i at bekæmpe fascisme og militarisme under den anden verdenskrig.

Beijing har i årtier opretholdt et nært forhold til palæstinenserne. I de senere år har det åbnet op for Israel, skønt man i Jerusalem er bekymret over Kinas forbindelse med Iran.

– Kina kan blive en større spiller i at styrke stabilitet og fremme fred i Mellemøsten, sagde Xi.

Efter et to timer langt møde mellem de to præsidenter sagde Xi, at han fuldtud forstår Israels sikkerhedsbekymringer med hensyn til Iran.

Den årlige samhandel mellem Kina og Israel er omkring 10 milliarder dollars, som Peres sagde er en masse for Israel, men en dråbe i havet for Kina.

Peres sagde,at Kinas blomstrende økonomi er et eksempel for verden og han roste Kina for at være gået fra sult og fattigdom til velstand.

– Israel er en ø af demokrati i Mellemøsten, sagde Peres – Kina kan spille en betydningsfuld rolle i at opretholde fred i området.

Israel vil oprette en modelfarm i det sydlige Kina, således at kineserne kan studere landbrugsteknologi og gøre brug af dette.

På besøgets sidste dag, igår, lancerede Peres en præsident-fremstilling på “Weibo” – det kinesiske svar på “Facebook”. Få minutter senere fik han en reaktion fra 50 millioner kinesiske surfere, som antydede, at de kunne lide ham.