Stemmen af den gode hyrde

Min ven Stefan kom irriteret ind ad døren og satte sig ved spisebordet:

”Nu har jeg været på den gård i et halvt år og lukket den samme flok får ud af stalden om morgenen og ind igen om aftenen – hver dag på samme tid, på den samme måde og på den samme vej! Tror du, de kan finde ud af det selv? Hvis jeg ikke går foran, så bliver det første får stående og glor, så bliver alle stående og glor. Vejen er helt tydeligt trampet ned, der er hegn på begge sider, og marken kun få hundrede meter væk, men de glor bare lige så stille… jeg kan pege, jeg kan klappe i hænderne, jeg kan endda skubbe til dem, men der er kun én vej: jeg skal gå foran dem og kalde dem ind om aftenen HVER ENESTE DAG. Nu må det være slut, jeg skifter til en grisegård!”
Stefan var under uddannelse på den nævnte gård og kom sig heldigvis over sin irritationen, men det sætte mange tanker i gang hos mig.

Dumme får?

Jeg har hørt mange refleksioner og prædikener over Jesu brug af får som billede på os mennesker. Oftest i forbindelse med Salme 23 og Jesu egne ord i Johannesevangeliet kapitel 10.11 at ”Jeg er den gode hyrde”. Jeg hørte bl.a. om fårenes manglende orienteringssans og deres manglende forsvarsredskaber: ingen vinger at flyve væk med, ingen kløer at fremvise, ingen brøl der giver kuldegysninger, ingen panser og heller ingen brod…. Det vil sige: forsvarsløse og også lidt dumme. Sammenligningen er ikke irrelevant og kan ydmyg og reflekterende sætte mange ting på plads.

Gode til én ting

Men denne gang skal opmærksomheden være udelukkende på, hvad fårene er rigtig gode til, og det er netop dét, Jesus siger i Johannesevangeliet kapitel 10.27: de er rigtig gode til at genkende stemmer.
Det siges, at man i større områder i Australien lader fårene af forskellige ejere går frit omkring. Der er ingen indhegnede marker, kun et vandhul / vandbassin, der udover at stille fårenes tørst også fungerer som fælles mødested. Her kommer ejerne hen for at se efter, om deres får har sår eller sygdom.
Ejerne finder deres får blandt de hundredvis af slagsen, ved at tale højt udover hele flokken. Med det samme kan man se bevægelserne: får fra alle retninger finder deres vej hen til ejeren. Ganske kort tid efter ejeren begynder at tale, har han fået samlet sine egne får omkring sig og kan begynde at undersøge dem.

Tillid til hyrdens stemme

Dette eksempel understreger Jesu tanke om kommunikation mellem himmel og jord. Jesus taler til alle, der tror på ham eller ønsker at tro. De, til gengæld, bevæger sig altid hen til ham, samles om ham og følger ham, hvorhen det ellers måtte være. Fårenes tillid til hans stemme er ubetinget og umiddelbart. Den trænger igennem alle andre lyde og omstændigheder. Kun force majeure forhindrer får i at adlyde den kendte stemme.
Sådan beskriver Jesus i ugens bibelafsnit sit forhold til os mennesker. Det gør han, fordi en jødisk leder stiller et enkelt spørgsmål: Er du Messias?
I stedet for en lang forklaring med citater fra Det Gamle Testamente og dets profetier kommer Jesus til kernen af det ønskede forhold til dem, der tror på ham. Udover dette beskriver han sin Far i Himlen og sit forhold til ham.

Bliver ved med at kalde

Utrættelig og uden irritation bliver Jesus ved med at tale til os mennesker! Han kender os og lader intet rive os ud af hans hånd, han giver evigt liv, og vi er ikke fortabte. Tålmodigt gentager han dagligt sine løfter til os, går vejen med os, forbinder vores sår, giver fødselshjælp og behandler vores sygdomme. Jesus Kristus er Messias, og de der tror på ham, kender hans stemme!

Joh. 10:22-30

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Fårerne følger hyrdens stemme
22-23 Det blev vinter, og Jesus var igen på besøg i Jerusalem, denne gang under Hanukka festen. Han gik omkring i den del af templet, som kaldes Salomons søjlegang. 24De jødiske ledere omringede ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen i uvished? Er du Messias, så sig det ligeud!«
25Jesus svarede: »Det har jeg allerede gjort, men I ville ikke tro mig. De undere, jeg gør i min Fars navn, er bevis nok. 26Men I tror mig ikke, fordi I ikke hører til blandt mine får. 27Mine får adlyder min stemme. Jeg kender dem, og de følger mig. 28Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig gå fortabt. Ingen kan rive dem ud af min hånd. 29Min Far, som har givet mig dem, har større magt end nogen anden, og ingen kan rive dem ud af min Fars hånd. 30Jeg og Faderen, vi er ét.«