Terrorangreb mod jødisk museum i Bruxelles kræver fire dødsofre

Det belgiske politi jager stadig efter gerningsmanden til terroristangrebet mod det jødiske museum i Bruxelles, der nu har krævet sit fjerde dødsoffer.

Udover drabene af et israelsk tutristægtepar og en fransk kvinde, der arbejdede i museet, er nu en hårdt såret ung belgisk mand, der også arbejdede i museet, afgået ved døden.

Gerningsmanden blev videofotograferet under angrebet. Han undslap til fods. Han havde medbragt to store poser og blev set i færd med at tage en riffel ud af den ene pose. Han havde en mørk baseball hue på hovedet og var iført en lyseblå skjorte og mørke bukser.

Riflen var en kalashnikov, der kunne foldes sammen. Ifølge politiet anbragte gerningsmanden riflen i en pose efter skydningen.

Det belgiske politi har anmodet offentligheden om hjælp til at finde terroristen.
Ingen har taget ansvaret for angrebet.

Nogenlunde samtidig med angrebet i Bruxelles blev to unge jødiske mænd overfaldet og slået brutalt af nogle ukendte angribere, da de havde forladt en synagoge i Paris.

Pave Francis har under sit besøg i Israel fordømt terroristangrebet mod det jødiske museum i Bruxelles som antisemitisk. Det samme har lang række verdensledere og fremtrædende jøder gjort.

Israels statsminister Benyammin Netanyahu har givet skylden for ugerningen til “europæisk ophidselse mod Israel” og har kritiseret, hvad han betegnede som “en svag fordømmelse af antisemitiske handlinger”.

Den belgiske statsminister, Elio Di Rupo, har fordømt angrebet og sagt, at Belgien står forenet med dets jødiske samfund omfattende 40.000 medlemmer. Han ringede til Netanyahu for at “udtrykke Belgiens dybe solidaritet med Israels befolkning”.

Siden sagde Netanyahu, at Di Rupo var “den eneste europæiske leder, som har ringet til mig om dette”, og at han var “dybt foruroliget over den voksende antisemitisme i Europa”.

EU’s udenrigschef.Catherine Ashton, siger, at “alt må gøres for at finde de, der udførte angrebet – terrorisme må ikke gå ustraffet”.