Verdens berømte antihelt

Jakob Brønnum undersøger i bogen kirkehistorien og Bibelen for at finde svar på postmoderne menneskers vigtige spørgsmål.

Alle mennesker har brug for nogen at se op til. I vore dage betragter unge mennesker musikere, skuespillere og modeller som helte.
Kristus som antihelt viser, hvordan Jesus ikke passer ind med samfundets normer. Jesus var ikke imponeret af vigtige mennesker eller brugte meget tid på at forbedre sin økonomi. Brønnum understreger, at Jesus passede ind med mange forskellige mennesker, men det var for det meste fattige mennesker, som han brugte mest tid med.
Han bruger historien om den middelalderlige kirke og moderniteten for at vise, hvordan moderne mennesker har mistet de vigtige spørgsmål i livet, og så har de helt mistet svaret. Hans udforskning er grundig, men jeg vil ikke sige, den er fejlfri.
Problematisk tolkning
Bogen tager en omvej på side 70. Her beskriver han Abraham og Moses som sagnskikkelser. Han forsætter fx med at sige, at der er ”ingen små sten i Israel”, der bakker Bibelens tekster op, og at der ikke er nogen moderne historikere, som mener, Bibelen opfylder de historiske kriterier.
Jeg ved ikke, om det er hans egen holdning, men jeg mener, disse påstande er ensidige og baseret på stor uvidenhed.
Mange bøger er skrevet om Bibelens historiske elementer og dens ægthed. Bibelen er fyldt med historiske personer og steder, nøjagtige tidsangivelser og opfyldte profetier.
Brønnum har kendskab til Bibelen, men det ikke er nok til at skrive, som han gør i bogen. De kilder, han bruger, synes upålidelige. Jeg formoder, at moderne historikere har ignoreret de grundige beviser, som bakker Bibelens fakta op.
Jeg er enig i bogens hovedpunkt, nemlig at næstekærlighed er i modstrid med den middelalderlige kirkes magtstruktur. Men meget andet af det, han har skrevet i bogen, virker distraherende.

Jakob Brønnum: Kristus som antihelt
224 sider • 198 kr. • ALFA