Anita er igen i Folketinget

Hun voksede op i Jehovas Vidner, men brød ud af sekten og blev kristen og døbt som voksen. 

Af Henri Nissen
og Svend løbner

Anita Christensen fra Vejen skal nu i Folketinget – igen. Hun afløser Jørn Dohrmann, som blev valgt til EU-parlamentet og derfor må opgive sin plads i Folketinget.

I 2007 afløste den nu 41-årige politiker også Mogens Camre i folketingsgruppen, da han blev valgt til EU-prlamentet for Dansk Folkeparti.
Anita Christensen beholdt pladsen frem til valget i 2011, hvor Jørn Dohnmann erobrede Sydjyllands Storkreds’ mandat.
Anita er selvstændig og har ingen børn. Hun er 2. viceborgmester i Haderslev Byråd.Hun er uddannet lærer og har undervist i Vejen og Give, før hun blev restauratør.
Men for Udfordringens læsere er hun interessant også på en anden måde.
I 2008 bragte vi nemlig et interview med Anita, hvor hun til vores daværende medarbejder Svend Løbner fortalte om sin fortid i Jehovas Vidner. Det skete, efter at hun havde valgt at blive døbt i Sommersted Kirke.
Her i fortalte hun bl.a., at hun allerede som 19-årig var blevet udstødt af Jehovas Vidner, men først ved dåben følte sig rigtig fri.
– Jeg har det godt lige nu. Jeg er lettet, for nu er jeg jo fri!
Hun fortsatte:
– Jehovas Vidner prædikede om Gud som det store øje, der så alt. Selv ens drømme kunne man blive straffet for. Som lille fik jeg at vide, at Gud holdt øje med mig – også når jeg gik på toilettet. Jeg måtte flere gange på sygehuset for at blive tømt, fordi jeg ikke turde gå på WC!
I dag har Anita Christensen et helt andet billede af Gud:
– Gud er ikke en diktator, men min kærlige far, siger hun.
Og det blev hun for alvor klar over, da hun gik til sin lokale folkekirkepræst for at blive døbt og sige et endeligt farvel til Jehovas Vidner.

Næstekærlighed

Som medlem af Folketinget for var hun bl.a. medlem af Socialudvalget og Udvalget vedrørende Det Etiske Råd.
– Jeg blander naturligvis ikke politik og religion sammen. Men troen på en kærlig Gud afføder en naturlig næstekærlighed. Og den viser jeg over for befolkningen, når jeg gør, hvad jeg kan, for at de kan have det godt. Det er jo derfor, jeg er valgt ind, sagde hun.

Bliver høj af højmessen

Der skulle gå 16 år, fra hun blev udstødt af Jehovas Vidner, til hun fandt sit nye åndelige hjem. Hun er glad for den lokale folkekirke i Sommersted, som hun deltager jævnligt i:
– Den bedste måde, jeg kan beskrive det på, er, at jeg bliver høj ved gudstjenesterne. For det første er der en kanon dygtig præst, der kan få os med og gøre budskabet levende, når han prædiker (Peter Kiel Nielsen, red.) Dernæst føler man sig velkommen og godt tilpas.
– I Jehovas Vidner følte jeg mig ikke tilpas, og jeg var klar over, at det var løgn og latin, det de kom med. De har jo i mange år sagt, hvornår der ville blive paradis på jorden, men det er jo aldrig sket.
Men det var ikke det værste. Det værste var gruppepresset, der gav hende et forvrænget billede af Gud.

Skræmmebillede

Da Anita som teenager begyndte at stille spørgsmål til Jehovas Vidners lære, troppede en halv snes ældste op på hendes adresse. De havde alle billedbøger med, hvor de viste, at hun ville brænde i helvedes flammer, hvis hun forlod sekten:
– Jeg skulle sidde på gulvet i midten, og så sad de omkring mig med hver deres farvestrålende plancher, så man ikke kunne undgå at kigge på dem.
– Men min far, som ikke selv var medlem af sekten, havde lært mig, at jeg aldrig skulle kigge de ældste i øjnene. For gjorde man først det, så var de så stærke, at de kunne styre dig.
Anita brød med sekten, blev udstødt og brugte 16 år på at finde sig selv – og Gud gennem dåbsforberedelsen.

Gud vil hjælpe os

– Her kunne jeg pludselig se, at jeg var blevet opdraget med en hård og kold Gud. Jehovas Vidner kører meget med Gud som det store øje. Alt hvad du gør, alt hvad du tænker, alt hvad du drømmer, når du sover, det ved han. Og enten bliver du brændt levende, eller du bliver stenet til døde. De maler tingene op, så du bliver skræmt.
– Men efter jeg blev udstødt og har snuset til almindelig kristen tro, har jeg opdaget, at det jo slet ikke er sådan, det er. At drømme er jo ikke farligt, at gå på toilettet heller ikke… Jeg var jo skræmt fra vid og sans. Men nu har jeg gået med min egen lille tro og har fundet mig selv.
– Hos præsten fik jeg at vide, at Gud er her for at hjælpe os. Han er her ikke for at gøre os ondt, han vil ikke tvinge os til noget. Det var en hel lettelse at finde ud af, at den rigtige Gud, han er ikke en ond styrer. Han er en kærlig far for os.

Udlændinge velkomne

Når Anita Christensen er engageret i Dansk Folkeparti, er det bl.a. fordi, hun har en aversion imod alle totalitære systemer, enten de er religiøse – som islam – eller politiske.
– I Danmark har vi det frit og kan gå uden tørklæde og skal snakke dansk, for at vi alle sammen kan forstå hinanden. Det vil vi kæmpe for. Udlændinge, der ikke vil lære dansk, leve dansk og arbejde her, skal ikke komme op og styre.
– Jeg kender udlændinge, som har stemt på mig, fordi de går ind for DFs stramme udlændingepolitik. Det går jo også ud over dem, hvis nogen går rundt og laver ballade. De er jo kommet herop for at få det godt. Og det skal ingen komme og ødelægge.
Anita Christensen har sine meningers mod, men gælder det også hendes kristne tro? Hun bærer i hvert fald øreringe med kors.

Stolt af kirken

Er det bevidst?
– Ja, bestemt. Jeg føler mig tryg og stolt af at høre til kirken. Jeg fik også et kors i dåbsgave – sådan et med fadervor på bagsiden. Den halskæde har jeg på nogle gange, også på borgen.

Så det skammer du dig ikke ved?
– Nej, jeg er stolt over, at jeg er kommet så langt, og jeg tør godt stå frem med det! sagde Anita Christensen i 2008.
Nu får hun igen chancen for at være med til at bestemme i Folketinget.