Gentagelsens genialitet

Af Henrik Engedal ung@udfordringen.dk
Af Henrik Engedal
ung@udfordringen.dk

Jeg har en far, som kun har et repetoire på omkring tyve vittigheder – problemer er bare, at han ikke selv kan huske, at han har fortalt dem før. Derfor har jeg som barn hørt de samme historier mere end én gang, for at sige det mildt.

Jeg bliver hurtigt træt af gentagelser. Hvad er det spændende ved gentagelser? Det er jo sket før, så hvorfor snakke om det igen, tænker jeg. Kom nu med noget nyt!
Efterhånden har jeg dog accepteret – og forstået – at gentagelser her i livet både er nødvendigt og godt.
For nyligt kom jeg til at tænke på, at min tro på Gud var begyndt at blive mindre. Jeg blev mere usikker på nogle åndelige ting, og begyndte at tvivle lidt på det hele. Det er måske meget naturligt, og det kan såmænd være helt godt at tvivle nogle gange, fordi man lige ”får rystet posen”. Men det er en anden snak.

Nå, men derfor begyndte jeg at læse mere i Bibelen. Det er ikke, fordi det taler specielt mere til mig nu, men jeg kan mærke, at min sjæl har brug for at læse i Bibelen. Det former mig nemlig, det gør mig mere sikker på, hvilket budskab det er, jeg tror på. Der sker bare noget.
Og selvom det er gentagelse på gentagelse at åbne Bibelen og læse et par kapitler hver dag, så er de få minutter med til at definere mig selv og min tro. Det giver mig mål og retning.

Det samme gælder sådan set også andre områder i mit liv. Fx. er jeg med i en gruppe, som beder for folk på gaden. Hvis jeg ikke havde forpligtet mig på, at vi gør det hver uge, så ville jeg meget ofte springe over.
Eller min netværksgruppe. Hvor ofte har jeg ikke haft lyst til at blive hjemme, og hvor ofte er jeg ikke gået derfra glad og opmuntret i troen, fordi jeg kom alligevel.

Kirkesamfundet Metodisterne havde, som navnet antyder, fat i noget. Når man sætter sit liv ind i sunde rammer, så kan der interessant nok ofte blive mere plads til åndelig spontanitet indenfor de rammer.
Når jeg er i kirken, i netværksgruppen eller på gaden, så skaber det et rum, hvor jeg er ekstra opmærksom på Guds tale. De gode øjeblikke dér er med til at smitte af i resten af mit liv. Det er ikke enten – eller, det forstærker tit bare hinanden.

Og ja, det kan måske nogle gange godt være lidt kedeligt – men det virker altså!