Hollandske jøders skæbne

Barbara Beuys bog, oprindeligt på tysk, fortæller nøgternt, men gruopvækkende om den tyske besættelse i Holland og især Amsterdam under 2. verdenskrig; og om de uhyrligheder den hollandske befolkning oplevede med sult, vold, likvideringer og arbejdstjeneste i Tyskland. Fokus er især på den forfølgelse og udryddelse, som jøderne i det besatte Holland blev udsat for.

Beuys indleder med at beskrive det jødiske samfund i Holland tilbage til 1600-tallet med indvandringen af de ’portugisiske’ jøder fra Spanien, deres vellykkede integration og enkeltpersoners skæbne. Det sætter besættelsens ondskab i relief, at netop jøderne skulle udryddes.

Snigende ondskab sløver

Besættelsesmagten indførte mange regler gradvis, snigende, så det kunne være svært i starten for menigmand at gennemskue, hvordan det ville udvikle sig. Samtidig beskriver Beuys, hvilke særdeles hårde vilkår den almindelige hollænder måtte leve med; det var langt værre, end hvad man oplevede under besættelsen i Danmark.
Det er væsentligt at bemærke, at netop den snigende indførelse af talrige kraftige restriktioner, især for jøderne, skete på en måde, så det vildledte hollænderne, for de skulle ikke opdage, hvad endemålet var: udryddelsen af jøderne. Kulturlivet holdt humøret oppe hos folk; men det var med vilje for at forvirre folk, at jødiske kunstnere kunne medvirke, for jøder havde ellers gradvist fået frataget deres arbejde, midler, boliger og frihed inden deportationen og den endelige udryddelse i koncentrationslejre. Det er tankevækkende, hvordan den snigende ondskab, sult og hverdagens enorme besværligheder under besættelsen i Holland sløvede og lukkede af for modstand.

Modstand fra kirker og enkeltpersoner

Livet var så svært, angsten for fjenden så stor, at den almindelige hollænder ikke orkede eller vovede at gøre modstand, men efterhånden var der alligevel hollændere, som med fare for eget liv gjorde modstand, oprettede illegal presse og startede børnehjem for deporterede jødiske familier. Dog protesterede kirkeledere, både protestanter og katolikker, i et fælles telegram til den tyske rigsforstander, og kirkerne protesterede fra prædikestolen som eneste offentlige instans. Mange hollændere – også tilfældige borgere – blev likvideret som straf for deres modstand, og ud af Hollands 140.000 jøder, blev 102.000 myrdet under 2. verdenskrig.

Barbara Beuys: Amsterdam – At leve med fjenden 1940-45
312 sider • 300 kr. • Informations Forlag