Venstre sidebanner eksempel

Peres på afskedsbesøg hos Obama i Det hvide Hus

Præsident Shimon Peres, snart 91, tager imorgen til USA på en 6-dages runde af afskedstagen og æresbevisninger ved afslutningen af han syv års embedsperiode.

Blandt besøgets højdepunkter er et møde med præsident Barack Obama i Det hvide Hus.

Til trods for generationskløften mellem dem har de to præsidenter udviklet en stærk gensidig forbindelse, som kom til udtryk, da Obama besøgte Israel under sin første præsidentkampagne.

Peres har ofte forsvarest Obama mod kritik fra forskelllig israelsk side, og Obama har talt om Peres i højst respekterende vendinger. De to præsidenter har besøgt hinandens lande og tildelt hverandre de højeste civile udmærkelser.

Peres har af Obama modtaget “The Presidential Medal of Freedom” i juni 2012, og Obama modtog “The President’s Medalof Distinction” i Jerusalem i marts 2013.

Denne gang håber Peres, at få noget helt andet af Obama – løsladelse af Jonathan Pollard, der har siddet fængslet for spionage i 30 år.

Peres vil imidlertid få flere udmærkelser under sit USA-besøg. På torsdag vil han modtage kongressens guldmedalje og vil tale til kongressens medlemmer.

Han er den første israelske præsident og den 9. person i verden, som får både præsidentens frihedsmedalje og kongresssens guldmedalje.

I Washington vil Peres tillige modtage Lantos Menneskerettighedsprisen for sin indsats som global statsmand og for fred retfærdighed i Mellemøsten, en udmærkelse der er opkaldt efter afd. Tom Lantos, som overlevede holocaust og blev en fremtrædende amerikansk politiker.

Peres tager siden til New York for at sige farvel til gamle venner, have et arbjdsmøde med FN-generalsekretær Ban Ki-moon og deltage i en mega-begivenhed i Park Avenue Synagogen, hvor over 1000 jødiske ledere vil høre ham tale om nødvendigheden af at styrke båndene mellem Israel og jødiske samfund ude i verden.