Sprog forvirring

I første Mosebog kap. 12 valgte Gud at forvirre menneskeheden med forskellige sprog, og det virkede. Effekten af det ser vi stadig i dag.

Første gang jeg stødte på sprogforvirring, var da jeg var seks år gammel og havde besøgt min norske tante. Jeg fortalte så mine forældre efterfølgende med overraskelse i stemmen, at:
”Jeg har fået kake hos Solfrid, men det smagte fuldstændigt ligesom kage!” – En historie jeg har måttet høre genfortalt mange gange gennem årene.
Min kone, Melody, er vokset op i Israel og talte hebraisk flydende, men efter at have boet i Danmark i mange år og efter at hun er blevet dygtig til dansk, er meget af det hebraiske forsvundet, eller der bliver blandet dansk ind i det.
På en tur til Israel ville hun – efter at have spist – sige til værtinden, at hun var mæt, men to sprog blev blandet sammen, og det blev til: Ani met!
Ani betyder ”jeg” på hebraisk, og met betyder ”død”, så værtinden begyndte at råbe op, ”nej, nej, du er ikke død!” Hvorefter Melody indså fejlen og fik rettet op på forvirringen.
Men det måske sjoveste eksempel, jeg er stødt på, skete for min gode ven Mark Holdcroft, der er englænder, men arbejder som menighedsplanter og bibellærer i Slovakiet.
Efter at have været i Slovakiet i nogle uger stod han på en varm dag og hilste på folk ved døren til kirken, gav hånd og snakkede om vind og vejr. Han ville kommentere, hvor varmt han syntes, det var, for der var meget varmere, end han var vant til i England. Og folk spurgte ham én efter én, hvordan han havde det, og det som han TROEDE, at han svarede tilbage var, je mi teplo, hvilket betyder ”jeg har det varmt,” men hvad han i VIRKELIGHEDEN kom til at sige, var, ja som teply, som betyder, ”jeg er bøsse.”
Så efter at han igen og igen havde introduceret sig selv som den nye homoseksuelle præst, var der endelig en slovak, der forbarmede sig over ham og fortalte ham, hvad det var, han egentlig sagde.