Sådan kan du be’ for andre
Af Elizabeth Alves
Oversat af Bodil Lanting.
Vor store ypperstepræst, Jesus, viste os selv, hvordan vi skal bede for andre, mens han levede på jorden. Og vi kan være helt sikre på, at han fortsætter med at bede for os nu, hvor han er i himlen.
Når du beder for andre, skal du derfor følge hans eksempel.
Bibelen siger, at vi skal bede for andre, og 1. Timoteus 2 forklarer hvorfor:
Derfor understreger jeg vigtigheden af at bede for alle mennesker, påkalde Guds hjælp, gå i inderlig forbøn for hinanden og sige tak til Gud. Bed specielt for konger og alle i ledende stillinger, så vi kan leve et fredeligt og stilfærdigt liv med en værdighed, som ærer Gud. Det er godt og værdsat hos Gud, vores Frelser. (v. 1-3)
På Guds initiativ
Initiativet til at bede for andre kommer fra Gud!
Som forbeder må du være sensitiv og reagere, når Helligånden minder dig om at bede for andre. Da Abraham bad for byen Sodoma, sagde Gud:
Skulle jeg skjule for Abraham, hvad jeg vil gøre? (1 Mos. 18:17).
Abraham prøvede at redde hele byen, ikke bare Lot og hans familie. Gud talte med Abraham som venner taler med hinanden.
Forbøn er blevet beskrevet som kærlighedens svar på Helligåndens påmindelse om akut nød.
Det kan være et meget enkelt råb til Herren om hjælp til en af dine kære. Alle Guds børn er kaldet til at tage del i denne type bøn.
I Galaterbrevet 6:2 læser vi: ’Bær hverandres byrder, for således opfylder I Kristi lov’.
Gud glæder sig, når du bærer byrder for andre ved at bede for dem.
Budskab eller byrde?
I Daniels Bog kap. 10 beskrives det, hvordan Daniel modtog et budskab fra Gud om en stor konflikt mellem de himmelske hærskarer. Det hebraiske ord, som er oversat ’budskab’ bliver somme tider oversat ’byrde’.
Det er ofte sådan, at når Gud giver dig et budskab eller et ord, vil det være som en byrde, der er lagt på dig, at du skal gøre ordet til virkelighed. Somme tider vil opgaven være den at bede Guds Ord.
Andre gange vil du blive ledt til kamp mod fjendens hær.
Ind imellem vil forbønnen gøre dig bange, eller du vil føle en kamp i din egen ånd.
Du må være åben for at modtage et budskab i bøn eller en ’byrde’ fra Gud.
Vær lydig
Når Herren afslører sine hemmeligheder for dig på denne måde, er det en hellig opgave. Tag den ikke for let!
Hvis du føler, at Helligåndens kraft rører sig i dit hjerte, skal du være lydig og råbe til Gud på vegne af en åndelig leder, et land eller en enkeltperson, som Ånden minder dig om ved navn.
Effektiv bøn kræver åbenhed, sesitivitet og lydighed.
Vi finder en anden formaning i 2 Krønikebog 7:13-15:
Hvis jeg fremover lukker himlens sluser, så regnen udebliver, eller hvis jeg befaler græshopper at ødelægge jeres afgrøder, eller jeg sender sygdomsepidemier iblandt jer, og hvis mit folk da ydmyger sig i bøn, søger mig og vender sig fra deres onde handlinger, da vil jeg høre deres bøn i Himlen, tilgive deres synder og genoprette deres land.
Jeg vil lytte til hver en bøn, som bedes på dette sted…
Hvad skal jeg bede om?
Hvordan kan du vide, hvad du skal bede for? Bibelen giver dig nogle fingerpeg om det, og Helligånden minder dig om de vigtigste emner. Se Salme 25:4-5 og Salme 25:14.
Begynd med at bede:
– Herre, hvad vil du, at jeg skal bede om for denne person i dag?
– Hvad har du på hjerte?
– Hvad er det største behov?
– Hvordan vil du have, at jeg skal bede?
Måske spørger du: Hvordan kan jeg vide, om Helligånden kalder mig til at bede?
Helligånden vil vise dig gennem ord, budskaber eller tanker, som rører sig i din ånd. Ind imellem vil disse oplevelser komme fuldstændig bag på dig.
At bønfalde
Bønfaldelse er, at man ydmygt fremsætter en formel anmodning eller begæring overfor en myndighedsperson.
Når du bønfalder, beder du Herren om en helt særlig gave eller velsignelse, idet du af hele dit hjerte beder ham om nåde og barmhjertighed i forbindelse med et helt specifikt behov.
Hvordan bønfalder du?
Du må komme til Herren i barnlig tro med dine specifikke ønsker, fordi du véd, at han ønsker at give gode gaver til sine børn (se Mat. 7:11; Luk. 18:17 og Jak. 4:3).
Hvad er betingelsen for at bede?
– Du må sikre dig, at du har det rette motiv for din bøn og at det er noget, der vil herliggøre Herren (Joh. 14:13; Jak., 2:2-3). Bed ikke ud af din egen selviskhed.
Bed i tro uden at tvivle. Bøn sammen med tro betyder, at man modtager det, man beder om (Mat. 21:21-22; Mar. 11:23; Heb. 3:12; Jak. 1:6).
Bed i overensstemmelse med hans vilje; hans ord må være i dit hjerte (Joh. 15:7; Rom. 10:8-10; 1 Joh. 3:18-22; 5:14-15).
Bliv på vintræet, Jesus. Du må høre, tro og adlyde hans ord; så vil Faderen, Sønnen og Helligånden tage bolig i dig (Joh. 14:23; 15:1-10).
Bær god frugt; det skal være en varig frugt. Jesu disciple vil vise sig at bære god frugt (Mat. 7:15-27; 15:13; Luk. 3:8-9; 8:14-15: Joh. 15:2,16; Jud. 12:13).
Bed i Jesu navn. Han har givet dig den autoritet, at du må bruge hans navn, som har magt både på jorden og i himlen og helvede. Alt skal bøje sig for hans navn (Joh. 14:13; 16:23b-24: Fil. 2:9-10).
Bed om hvad som helst
”Hvad I end beder om…” (se Mar. 11:24; Joh. 14:14; Fil. 4:6).
Når Helligånden lægger en nød eller et behov på dit hjerte, skal du give ham ret, bøje din vilje ind under hans og lægge behovet frem for Herren.
Når du beder og bønfalder Herren om noget, vil han ’lade en vision blive født’ eller præge sig ind i dit hjerte. Denne vision vil altid være i overensstemmelse med Guds ord. Det må ikke være noget andet!
Bed specifikt
Bønner skal være specifikke! Hanna, som blev mor til Samuel, ønskede af hele sit hjerte at få en baby, så hun bad Gud om det.
Hun bad ikke bare Gud give hende et barn, hun bad specifikt om at få en søn, idet hun gav et uselvisk løfte om at give ham tilbage til Gud, så han kunne tjene ham.
Herren hørte hendes bøn og gav hende det, hun bad om. Hanna fødte en søn, derefter viste hun sig lydig og opfyldte sit løfte til Gud.
Hanna havde levet med sin nød i lang tid, men da hun udtrykte denne nød højt og bad helt specifikt til Herren med et rent hjerte, modtog hun præcis det, hun havde bedt om. (Se 1 Sam. 1-2)
Bibelen giver andre eksempler på bønner:
Jakob bad om at blive reddet fra sin bror (1 Mos. 32:9-12).
Kong Hizkija bad Gud om at lade ham leve (2 Kong. 20:1-11).
Abrahams tjener bad om, at det måtte lykkes ham at finde en hustru til Isak (1 Mos. 24:12-14).
Den blinde mand råbte til Jesus om at få sit syn igen (Mar. 10:51).
Gud ønsker, at du kommer til ham med din bøn – at du beder, søger og banker på. Han har lovet, at du får, hvis du beder (Mat. 7:7-8).
Vi har den tillid til ham, at han svarer os, når vi beder, lige meget hvad det drejer sig om, så længe det er i overensstemmelse med hans vilje. Hvis vi altså ved, at han svarer os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi får, hvad vi har bedt om (1 Joh. 5:14-15).
Det er Herrens glæde at svare på bøn. Det giver ham ære at opfylde din bøn (Joh. 14:13). Men han ønsker, at du gør din del – ved at bede, bønfalde og være specifik i din bøn.
Ubesvaret bøn
Jeg bliver tit spurgt: ”Hvorfor blev min bøn ikke hørt?”
Meget ofte betyder det: ”Hvorfor fik jeg ikke det svar, som jeg ønskede?” eller ”Jeg ved, at Gud kan gøre det, men hvorfor har han så ikke gjort det?”
Vi kender ikke alle årsagerne til, at vi ikke får svar på bøn, men nogle ting ved vi, fordi vi kan læse det i Guds Ord. Jeg vil her koncentrere mig om 10 af disse årsager. Ofte kan et negativt udsagn resultere i et positivt svar, som det sker her:
Mangel på fællesskab med Gud. Enhver troende er kaldet til at have fællesskab med Gud ifølge 1 Kor. 1:9. ’Fællesskab’ betyder samvær, partnerskab, samtale og det at bruge tid sammen med en anden. Et ’kald’ betyder en ’indkaldelse, en opfordring eller en invitation’.
Jesus viste os, hvordan vi skal udleve fællesskabet ved selv at gå ud til et bjerg for at bede hele natten, især når han skulle træffe store beslutninger (Luk. 6:12-13).
Det, at man ikke beder til Faderen i Jesu navn. Jesus lærte sine disciple, at de skulle bede i hans navn, og det er lige så vigtigt i dag, som første gang det blev sagt (se Joh. 15:16). Det er en simpel sandhed, men én, som ikke alle kristne følger.
Manglende bøn – eller det at man beder med de forkerte motiver. Nogle menensker tror, at Gud har for travlt til at høre deres små bønner. Man han siger, at han hører hvad som helst, du beder om.
Gud ønsker bare mere end din indkøbsliste. Han ønsker at holde måltid sammen med dig. Disse sandheder findes i Jak. 4:2-3 og i Åb. 3:20.
At man ikke beder i overensstemmelse med Guds vilje. Vi lærer Guds vilje at kende ved at læse og høre Guds Ord, og når vi bruger tid sammen med ham. Frelse er nævnt helt eksplicit i Guds Ord. Guds folk i Bibelen kendte hans vilje, når de bad. Moses i 2 Mos. 32:11-14 er et godt eksempel. Læs også 1 Joh. 5:14-15.
At man ikke har Guds Ord i sig. Jesus sagde i Joh. 15:7: ’Hvis I bliver i mig og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad som helst I vil, og I skal få det’. Det at lytte til Bibelen via lydbøger er en fantastisk måde til at lære teksten udenad – faktisk kan man have det til at køre hele natten på sengebordet.
Tvivl og vantro. Jak. 1:5-8 fortæller os, at vi skal bede i tro uden at tvivle. Jesus lærte sine disciple at tro på, at de skulle modtage det, de bad om.
Profeten Elias var et menneske ligesom os, men han vandt store sejre, når han bad (se 1 kong. 18), derefter løb han sin vej af frygt for en kvinde, da han kom i tvivl (1 Kong. 19).
At man taber modet eller giver op. Mange bønner bliver ikke besvaret, fordi den, der beder, taber modet eller giver op.
Det er bedst udtrykt i Luk. 18:1, hvor Jesus taler om at vi ’altid skal bede og ikke blive trætte’. I de følgende vers læser vi om enken, der til sidst fik det, hun bad om – fordi hun ikke gav op.
At man ikke er blevet enig med andre om det. Jesus talte om denne enighed i Mat 18:19: ’Jeg siger jer også, at hvad som helst to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det vil min Fader i Himlen gøre for jer.’
Enigheden mellem to ægtefæller kan være det stærkeste i verden, men kamp og stridigheder er enighedens modsætning og vil derfor hindre ægtepars bøn.
Uforsonlighed. Et af de hårdeste ord, Jesus har sagt, følger lige efter bønnen Fadervor i Mat. 6:14-15. Her siger Jesus: ’Hvis I tilgiver dem, der har gjort noget forkert mod jer, vil jeres Far i Himlen også tilgive jer. Men hvis I nægter at tilgive, vil han heller ikke tilgive jer’.
Mente Jesus virkelig, at vi skal tilgive 490 gange? (Mat. 18:21-22). Konsekvent tilgivelse betyder, at du visker tavlen ren og begynder igen forfra. Gud vil ikke huske på dine synder, når du beder ham om tilgivelse (se Es. 43:25).
At man ikke giver tiende og andre gaver. Det at give tiende var et krav i Det gamle Testamente, og princippet om at give rigeligt findes i Det nye Testamente – de første troende var villige til at give alt (Ap. G. 2:44-47 og 4:32-37).
Jesus sagde meget om det at give, og om de velsignelser, det fører med sig.
Folk spørger mig tit: ’Skal det være af min brutto eller netto indtægt – før eller efter skat?’ Mit svar er ganske simpelt: Ønsker du en bruttovelsignelse eller en nettovelsignelse?
Andre årsager til at man ikke får svar
Der er flere mulige årsager til, at man ikke får svar på bøn. Hvis noget af det er aktuelt for dig, kan du selv studere det nærmere:
Ulydighed (5 Mos. 1:42-45; Es. 1:19-20 og Heb. 4:6)
Fordomme og had (Ordspr. 26:24-28; 1 Joh. 2:9-12; 3:15-22)
Uopgjort synd (Sl. 19:12-13; 66:18; Es. 59:1-2)
Frådseri eller det, at man ikke passer på sin krop, som er Guds tempel (Orspr. 23:1-8; Luk. 21:34; 1 Kor. 3:16)
Angreb mod Guds salvede (1 Sam. 26:5-11; Sal. 105:15)
Frygt (Sal. 56:4,11: Ordspr. 29:25; 1 Joh. 4:18)
At man ikke ransager sig selv før nadveren (1 Kor. 11:27-31)
Foragt for Guds Ord (Ordspr. 28:9)
Ligegyldighed (Ordspr. 1:24-28)
At man ikke øver barmhjertighed (Ordspr. 21:13)
At man ikke viser hinanden ære (5 Mos. 5:16; 1 Pet. 3:7)
Afgudsdyrkelse, som indebærer alt det, du tilbeder mere end Gud (5 Mos. 7:25-26; Jos. 7; Ezek. 14:3)
At man taler ondt om sine medkristne (Gal. 5:26; Jak. 4:11;5:9)
Sådan kan du se, om Gud kalder dig til at GÅ I FORBØN for andre:
• Helligånden minder dig om et ansigt, et navn, en familie, en kirke, en situation, et land eller en begivenhed.
• Gud lægger en praktisk nød på dit hjerte; måske er det noget, du har set eller hørt omtalt i en dagligdags samtale (fx en ven ringer og beder om forbøn, du hører om en aktuel begivenhed i medierne, du kan ikke få en bestemt person ud af tankerne, etc.)
• Somme tider er det noget, du ser, fx et trafikuheld, en ambulance, et menneske, som tydeligvis er i nød, en, som bliver misbrugt, eller en forbrydelse, som sker, der minder dig om, at du skal bede.
• Husk, at Gud normalt både er den, der får dig til at bede for andre – og den, der stopper dig igen.
• Når han har givet dig et emne at bede om, skal du blive ved med at bede, indtil du føler, at han vil have dig til at begynde med noget andet. Fortsæt med at lade dig lede af ham.
• Bliv ikke forbavset, hvis du ind imellem oplever noget unormalt eller uventet, fx, latter, klage eller gråd.
• Paulus indrømmede, at han bad på den måde, da han sagde: ”Mine børn, som jeg igen føder med smerte … ”(Gal 4:19).
• Somme tider vil du opleve den smerte, som kendetegner dyb forbøn. Mange gange må du bede med stor autoritet mod magterne og myndighederne i den onde, usynlige verden. Helligånden vil give dig den rette tone.
• Når bønne-byrden er blevet løftet fra dig, kan du måske opleve andre følelser som fred, glæde og ligefrem latter eller tårer. Uanset hvordan dine følelser er, skal du vide, at din forbøn har rørt din Fars hjerte.