Canadisk par anholdt i Kina

Et canadisk præstepar, Kevin og Julia Dawn, som har boet i Kina siden 1984, er blevet anholdt og anklaget for militærspionage.
Parret er mistænkt for at have indsamlet og stjålet militære hemmeligheder, inklusive materiale fra forsvaret forskningprogrammer og for at have bragt Kinas nationale sikkerhed i fare.
Ægteparret rejste til Kina efter at have oplevet Guds kald til at vise landet ’kærlighed og praktisk hjælp’. De har drevet en café i Dandong og hjulpet turister til at rejse ind i Nordkorea.
Kevin and Julia Dawn Garratt blev arresteret nær Dandong, og deres tre voksne børn fik ikke at vide, hvor forældrene blev ført hen. Parrets ældste søn, Simon, mener, at forældrene blev arresteret på grund af deres kristne tro og deres forbindelser til andre missionærer.
– Det har aldrig været en hemmelighed, at de er kristne, og der er ikke sket noget fornylig, som skulle have ændret deres situation, siger han.
De kinesiske myndigheder er begyndt at vise en hårdere kurs overfor kristne, bl.a. ved at ødelægge kirker eller fjerne kors fra kirkernes tag.
Bodil