Er det bare ord…?

Når den kommende konservative partileder Søren Pape siger, at kristendommen betyder noget for ham, er der da grund til at glæde sig.

For hvis der er noget, vi har længtes efter i mange år, så er det netop politikere, der forstår betydningen af Danmarks oprindelige kristne kulturarv.
Lad os håbe, at det ikke blot er pæne ord beregnet på et kristeligt publikum. For kristne vælgere er ofte for godtroende. De stemmer gladeligt på politikere, blot de siger et kristeligt ord i en skåltale.

Det er tydeligt, at De Konservative – ligesom flere andre partier – er kommet i tvivl om deres eget værdigrundlag.
Ofte har vi set borgerlige politikere, der forsøgte at lefle for tidsånden ved at gå med på kulturradikale idéer, som egentlig er imod deres værdigrundlag, selv om idéerne har været pakket ind i humanisme.
Kristendommen har ligesom været givet, fordi vi har været et kristent land i tusind år siden vikingetiden.
Så politikerne har ikke gjort sig klart, hvor vigtig den kristne tro har været for det retfærdige velfærdssamfund, vi har haft, og alle de friheder, vi har nydt godt af. De har troet, at vi kunne beholde alle fordelene, samtidig med at de gjorde Danmark værdineutralt. Dén går bare ikke.

Politikere indretter ofte deres politik efter den vej, vinden blæser i stedet for at bygge på et sammenhængende livssyn. Når så medier og pressionsgrupper kommer med smarte ideer om abort, dødshjælp, fri porno, vielser af samme køn, afkriminalisering af narko og mere fra den skuffe, så hopper politikerne hurtigt med på vognen. De gør sig ikke klart, at det kan underminere vores kultur, vores respekt for livet, børnenes tryghed, familielivet, osv.

De konservative kan ikke overleve på at overbyde de andre partier med skattelettelser eller ved at forsøge at være ligeså kulturradikale, som de andre.
De må være værdi-konservative, hvis partiet igen skal have en chance. De må holde fast ved de gode kristne værdier, som har vist sig at holde i generationer.
Og så må vi kristne gå ind i det politiske arbejde i stedet for at overlade marken til de andre.