Det glemte svar på det radikale stormløb

Af Ebbe Lodal  Cand. jur. og  kulturskribent.

Af Ebbe Lodal
Cand. jur. og
kulturskribent.

Hvad svarede den kristne konservatisme, da Georg Brandes og de kulturradikale angreb den kristne kultur i det 19. århundrede? Det giver Jon A. P. Gissel et overblik over i sin nye bog om konservatisme og kulturkamp, som Ebbe Lodal her anmelder. Den handler om den kristne konservatismes glemte modsvar imod kulturradikalismen.

En anmeldelse af den nyudkomne bog af historikeren, dr.phil. Jon A. P.. Gissel: Konservatisme og kulturkamp, Forlaget Munch & Lorenzen, Århus 2014.

Bogen udspringer af nogle studier over emnet Kristendommen og Konservatismen i Danmark, udført med bevilling fra Statens humanistiske Forskningsråd og Velux Fonden.
Forfatteren Jon A.P. Gissel skriver i sit forord, at det er vigtigt, at man bevarer en hermeneutik (fortolknings-metode).
I denne bør udlægningen af en tanke-verden eller et forløb ikke adskilles fra kilderne til dem, men tværtimod beriges ved et stadigt arbejde med disse kilder og i forbindelse med en stræben efter sandhed og retfærdighed, så man giver dem en stemme, som hidtil er blevet overhørt.

Radikalismen

Bevidstheden i 1800-tallet, og tiltagende frem mod år 1900 var præget af individualisme og intellektualisme trods modbevægelser i form af romantik og vækkelsesbevægelser.

Ateisten Georg Brandes’ synspunkter

I efteråret 1871 indledte Georg Brandes sine berømte forelæsninger, betitlet ”Hovedstrømninger i det 19. århundredes Litteratur”.
Hermed blev litteraturen gjort til en kamp-plads; han proklamerede ”den frie tanke” og talte om, at sætte problemer under debat, men holdningen er entydigt rettet imod kristendommen og guldalderlitteraturen.
Den danske romantik skildres alene som en reaktion og litteraturen beskrives som hensunket i en døs, og som en ”reaktionens sump”.
Disse udtalelser viser tydeligt nok både holdningen og formen.
Hans ensidighed har tydelige forbindelser til rædselsperioden under Den franske Revolution og frem til den venstre-orienterede totalitarisme og den nutidige terrorisme i det 20. århundrede.

Teologen Henrik Scharlings synspunkter i tilbageblik

Henrik Scharling, der levede fra 1836 til 1920 gav i sine erindringer en række bud på, hvorfor de anti-traditionelle synspunkter, radikalismen og naturalismen, vandt så hurtig en fremgang.
Han nævner, at den fik en dygtig fører i Georg Brandes, der besad ”Mod og Kamplyst, stor Belæsthed og Kundskabsfylde og endelig en glimrende Overfladiskhed”.
Det sammensatte indtryk, som en historisk situation ofte har, rækker fra det personlige til et portræt af kulturtilstanden i bred forstand.
Slutter danskerne sig hurtigere til noget nyt end andre folkeslag? spørger Scharling. Hvorfor foretrækker især ungdommen nye vildfarelser for gamle sandheder?
Marxismens herredømme på universiteterne i 1970’érne viste i uhyggelig grad et eksempel på dette.

Konservative synspunkter

Julius Paludan

Litteraturhistorikeren Julius Paludan (1843-1926) kom i særlig grad til at fremstå som den litterære radikalismes modstander.
I 1877 fremkommer hans artikel ”Den Revolutionære Historie-skrivning”, der belyser den franske revolutions historie med en betragtning, der fremhæver det personlige ansvar for menneskelige handlinger.
Julius Paludan vendte sig i skriftet Lærefriheden og Demokratiet fra 1880 direkte imod Georg Brandes, idet han udtalte, at det var uforståeligt, at en erklæret fjende af bestående samfundsforhold kan opnå en fast ansættelse ved universitetet og samtidig kunne modarbejde staten.

Romantik og historie

H. P. Holst, 1811-1893, en kongetro og national digter, en tid redaktør af Berlingske Tidende, udgav i 1868 Tidsskriftet for romantik og historie, som indeholder oversigter over tidens internationale litteratur og kunst.
Grundtanken er, at mennesket ikke kan svæve frit i luften, men må være forpligtet på en større sammenhæng, baseret på romantik, historie og kristendom.

Præsternes bidrag

Biskop Martensen udgav i 1871 første bind af sit trebindsværk Den christelige Ethik og bidrog med dette hovedværk i tre bind til en harmonisk forening af kultur og kristendom.
Han var en meget intellektuel person og var især præst for de dannede kredse.

Kulturkonservatismens vanskelige vilkår i skole og i undervisning
For de konservative, som lagde stor vægt på familien, var hjemmet det naturlige sted for børnenes opdragelse, hvorfor hjemmeundervisning havde fremgang på bekostning af den offentlige undervisning.

 

Radikalismens herredømme i eftertiden

Radikalismen tog magten i dansk kulturliv på en måde, som ikke er gået op for folk, fordi det er blevet en selvfølge.
I dag er dens herredømme mere skjult, men ikke mindre farlig som en skjult præmis for tankegangen i den akademiske verden.

Anden del: Viden

 

Jon A . P. Gissel har fundet svarene frem i sin afhandling.

Jon A . P. Gissel har fundet svarene frem i sin afhandling.

Teologen Henrik Scharling

For Henrik Scharling hænger historien sammen med livsindstllingen, der danner en ramme om hele menneskelivet og hænger nøje samme med kristendommen.
Dermed har historien betydning for sammenhængen i kulturen.
Herved tager han afstand fra positivismen, således som den viste sig i studiet af stærkt begrænsede emner.
Den åndelige helhed, som bygger på enhedstanken, fremstår som et alternativ til den fragmentering, som var forårsaget af fagdeling og professionalisering.
Tendensen i 1800 tallet krævede specialisering på alle punkter. Scharling arbejder selv med emnet syntese i sit værk ”Menneskehed og Kristendom”.

Historikeren Johs. Steenstrup

Som historiker dyrkede Steenstrup ikke en ”ren” kildekritik, men søgte altid en større meningsfuld sammenhæng.
Han understregede personlighedens betydning i modsætning til historiske personers ageren i det upersonlige rum.
På dette punkt var han i modstrid med historikerne Erslev og Arup, der begge overdrev kildekritikkens betydning som noget ophøjet og dogmatisk.

Darwinismen

De naturalistiske-ateistiske holdninger, som darwinismen hyldede, opponerede imod romantismens ånd i naturen og endte med at finde naturen uden ånd.
Dermed fik udvik-lingstanken et gennembrud på biologiens område. Darwins værker blev oversat til dansk af J. P. Jacobsen.

Viljens frihed kontra fatalisme

En central forskel på holdningen hos konservative og radikale under kulturkampen er netop i synet på menneskets frie vilje.
Viljen beskrives som evnen til at træffe valg, at fatte og fastholde en beslutning. Ordet betegner den aktive handlings-bestemmende side af sjælelivet, resultatet af en indre tilskyndelse.

Konklusion

Tanken om menneskets frie vilje er vigtig at betone i bogen og er fremhævet som et i særlig grad samlende tema for de konservative kulturpersonligheder.
Forsvaret for den frie vilje hænger sammen med modstanden mod en ensidig sjæle-nedbrydende pessimisme og en modstand mod en fatalisme, der minder om en hedensk inspireret skæbnetro (Julius Paludan og Henrik Scharling).
Men de konservative, kulturbevarende røster er forlængst blevet fortrængt af det radikale stormløb, der startede med Georg Brandes, fortsat af Hørup og andre i dagbladet Politiken, men fortjenstfuldt vakt til live på ny af historikeren, dr. phil Jon A.P. Gissel.

Bibliografien

Jon A. P. Gissel bør roses for den meget fyldige biografiske oversigt, der afslutter hans fornemme bog.
Samlet set giver Jon A. P. Gissels bog indtryk af en meget personlig stillingtagen til en vigtig epoke i dansk kulturhistorie.
Modsætningerne skærpedes i denne periode, og radikalismen sejrede, mest fordi det konservative forsvar for kulturtraditionen blev overdøvet og tilsidesat i kampens hede.
Revolutionen og dens golde oplysningsfilosofi havde givet radikalismen et forspring, som det viste sig umådeligt svært at indhente.
Jon Gissels bog fremstår derfor som en højst nødvendig korrektion af et historisk set skammeligt og skadeligt forløb, hvor den kulturelle tradition omsider har fået en mere afbalanceret og retfærdigt eftermæle.

Udfordringen

Om Udfordringen

Udfordringen giver dig kristne nyheder og emner fra ind- og udland hver uge.
Del artiklen! (Klik på ikonerne nedenfor)
Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page