Er du sulten?

Det er 2 uger, siden jeg flyttede ind, og jeg har ikke set mine naboer endnu. De faster nemlig.

I hvert fald er det, hvad jeg tror, de gør. Der er nedrullede gardiner og meget stille i løbet af dagen. Når man ser muslimer med sådan en Gudsfrygt, at de ændrer en hel måned af deres liv, så kan jeg som kristen godt få lidt dårlig samvittighed. For det er meget længe siden, at jeg har fastet – og det var ikke over en så lang periode. Jesus omtaler jo faktisk fasten som noget lige så naturligt som at bede…

I Johannesevangeliet 6,26 laver Jesus et stort under og giver mad til måske 15.000 mennesker. Og når de derefter kommer til ham igen, så fortæller han dem, at de ikke forstod, hvorfor han gjorde dette under, og at de i øvrigt ikke skal gå efter den mad, som forgår, men efter den ”mad”, som ikke forgår – nemlig Ham.
Han fortæller dem også det helt utænkelige for de fleste mennesker, og ikke mindst jøder: at de skal spise hans krop – både kød og blod!

Ikke ligefrem en ”people pleaser”, ham Jesus, tænker jeg. Og mange forlod ham også dér, og flere gav ham sikkert prædikatet ”galning”. Men sådan er det med Gud: Vi får en velsignelse, og straks ønsker vi at få mere af samme slags, mens Gud egentlig ønsker at give os noget endnu bedre. Og noget andet. Og det kan godt virke provokerende!
Vi vil have brød, men Jesus vil give os evigt liv i vores indre – allerede nu.

Når muslimerne faster, så er det blandt andet for at kunne huske på de vigtige ting i livet. At få noget perspektiv. Måske så de ikke kun lever deres liv efter studie/arbejde, fladskærme, mode og andre ting, der, ligesom maden, forgår.

Evighedsværdi. Det er et ord jeg godt kan lide. Har dét, du gør lige nu nogen evighedsværdi? Eller er det noget, som forgår, ligesom maden?

Selvfølgelig kan alting ikke have en evighedsværdi, for der er også brug for, at vi bare laver helt almindelige ting for at få hverdagen til at fungere. Men hvor stor en del af dit liv bruger du på noget, som ikke forgår? Planter du noget i andre, som de kan leve af – for evigt måske endda?