Høre rimer på gøre

”Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen”.

Jesu ord handler om sammenhængen mellem to ord, der rimer: høre og gøre.

Det duer ikke at høre uden gøre

At høre Jesu ord i bjergprædikenen uden at ville handle efter dem er det samme, som at man ikke har hørt dem alligevel. Fuldstændig som læreren, der siger til den uvorne elev: ”Hørte du ikke, hvad jeg sagde.” Det gjorde eleven måske nok, men han handlede ikke efter det, og dermed hørte han det ikke.
Forholdet til Jesus er ikke en ren tankesag, noget der udelukkende findes i mit hoved, eller en ren følelsessag, som kun findes helt privat i mine følelser. Forholdet til Jesus kan ikke være andet end et levende, virkeligt forhold, hvor vi hører hans ord og umiddelbart reagerer på dem. Vi kan mislykkes, vi gør det ofte. Pointen med bjergprædikenen er jo heller ikke, at den som ikke lykkes til punkt og prikke med alle Jesu bud og krav, ingenting har at lave i Guds rige. Så havde Jesus vel ikke midt i bjergprædikenen lært os at bede bønnen: Forlad os vor skyld. Skyldige bliver vi ofte nok, også i forhold til bjergprædikenen.
Men pointen er, om vi hører ordene sådan, at vi handler på dem.

Det duer heller ikke at gøre uden at høre

”Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?”
Her er der da virkelig gjort noget. Og endda i Jesu navn. Hvad er der galt?
Det bliver galt, når vi kommer med alt det, vi har gjort og siger: Se på mig, Herre, se alt, hvad jeg har klaret – i dit navn.
Så har vi ikke hørt, at Jesus også sagde i bjergprædikenen: ”Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem”. Så har vi ikke hørt Jesu ord i begyndelsen af bjergprædikenen: ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.”
Så har vi ikke hørt, at alt er nåde før gerning.
At gøre uden at høre er til syvende og sidst at gøre uden Jesus. At gøre uden at have fundamentet – klippegrunden – på plads under gøre. Fundamentet er at høre Jesus og blive ved at høre ham – at være kendt af ham.

Venskab og kendskab

Læg mærke til, hvor vigtigt det er for Jesus at kende ham: ”Jeg har aldrig kendt jer”.
Det er dét, det hele drejer sig om i bjergprædikenen og i al kristendom: venskab og kendskab. Venskab med Jesus. I et rigtigt venskab er der en umiddelbar sammenhæng mellem høre og gøre, mellem tillid og handling.
Hele Mor Teresas tjeneste udtrykte denne sammenhæng. Mor Teresa sagde ofte: ”Vi er ikke kaldet til at være succesfulde, men trofaste.”
Amerikaneren Shane Claiborne besøgte Mor Teresa og blev fascineret af hendes fødder. De var deforme. Ved hver gudstjeneste om morgenen stirrede han på dem og spekulerede på, om hun mon var blevet spedalsk. En dag sagde en af søstrene: ”Har I lagt mærke til hendes fødder? Hendes fødder er deforme, fordi vi kun får doneret sko, så det præcis rækker til alle, og Mor Teresa vil ikke have, at nogen skal blive påtvunget det dårligste par, så hun graver gennem bunken og finder netop disse sko. Og det har hun gjort i så mange år, at hendes fødder er blevet deforme.”
Sådan en historie får os måske til at tænke: ”Åh, vi er 60.000 km fra Mor Teresas ”gøre”…”
Men Mor Teresa sagde også ofte: ”Vi kan ikke gøre store ting, men kun små ting med stor kærlighed.”

Søndagens tekst: Matt. 7:22-29

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Huset på klippegrund
22På dommens dag vil mange prøve at forsvare deres handlinger: ‘Herre, Herre, er det da ikke i dit navn, vi har profeteret? Er det da ikke i dit navn, vi har uddrevet onde ånder? Er det da ikke i dit navn, vi har gjort undere?’ 23Men jeg vil svare: ‘Jeg har aldrig kendt jer. Gå jeres vej, I som handler ondt!’
24Enhver, som lytter til mine ord og handler på dem, ligner en, der var så fornuftig at bygge sit hus på klippegrund. 25Selv da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, styrtede det ikke sammen, for det stod på klippegrund.
26Enhver, som lytter til mine ord, men ikke handler på dem, ligner en, der var så tåbelig at bygge sit hus på sandgrund. 27Da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, faldt det sammen med et brag, og alt blev ødelagt.«
28Da Jesus holdt op med at tale, var de mange mennesker overvældet af forundring over hans undervisning. 29Han talte nemlig med stor autoritet – og ikke som de skriftlærde.