”Hvem siger, det hele er Guds ord?”

Mogens Albrechtsen
Fagotvej 50
4700 Næstved 

For nogen tid siden var jeg til gudstjeneste i en sjællands folkekirke.
Efter gudstjenesten havde jeg en lille samtale med sognepræsten, og jeg spurgte hende, om man her i kirken var villig til at vie homoseksuelle. Det svarede hun ja til. Hun tilhørte altså ikke det relativt store mindretal af præster i folkekirken, der nægter at være med til denne ubibelske praksis.
Jeg stillede hende endnu et spørgsmål: ”Hvad så med troskaben overfor Guds ord”?
Dertil svarede hun: ”Hvem siger, at det hele er Guds ord?”.
Hvor er vi kristne henne, hvis vi begynder på at frasortere dele af Guds Ord? Kunne Jesus for eksempel gå på vandet? Næh, den er vist for langt ude, vil nogen måske sige. Men hvis Himlens Gud kun kan gøre, hvad et menneske kan, så er han ikke Himlens Gud.
Og hvis vi begynder at frasortere dele af hans moralske påbud, hvad vort land og den vestlige verden gør, når der bl.a. ses hen til homoseksualitet, så skrider livsunderlaget under os. Så er vi på afveje.
En stor del af præstestanden er villige til at vie homoseksuelle for at tækkes politikere og det omgivende samfund. Men hvad er det, de gør, når homoseksuelle gør krav på at få kirkens velsignelse?
Torsten Højbergs kronik i Udfordringen den 19.6.2014 var tankevækkende. Han hen-viser til Malakias’ Bog kapitel 2, hvor der er en speciel advarsel til præsterne, at hvis de ikke adlyder Herren og vanærer hans navn, så sender han forbandelsen over dem. Og ikke dem alene. Han ændrer deres velsignelse til forbandelse, og det vil gå ud over dem, de ”velsigner”. Det er jo forfærdeligt.
Det er et nytestamentligt faktum, at Kristus selv blev en forbandelse for vor skyld (Gal. 3,13), for at vi kristne ikke skal være under forbandelse. Men fraviger vi hans Ord, sætter vi os uden for denne beskyttelse.
Vi må bede for vort land og for vort folk.