Forfald eller fremskridt?

Johannes Sørensen
Hesseløgade 2, 1. tv.
2100 København Ø

Kronikken af Torsten Højberg i Udfordringen 19. juni i anledning af toårsdagen for indførelse af ægteskab imellem to af samme køn er forstemmende læsning, for hvor er mennesket, medmennesket og empatien?
Opfattelserne i kronikken er gratis for den, der har sit på det tørre. Den kan vanskeligt læses på anden måde end, at et menneske med homoseksuel orientering skal forstå sig selv som forkert og se dets seksualitet og evne til at elske og knytte sig til et andet menneske som en gudsfjendsk tilbøjelighed.
Det vigtigste er ikke spørgsmålet om ritualer, men holdningerne bag. At tro, at man i en håndfuld skriftsteder udvalgt til formålet kan læse sig til Guds vrede og dom over visse andre mennesker og deres liv, er hovmod. Guds dom er det ikke vores opgave at fælde, men vi er blevet pålagt at behandle andre, som vi gerne selv vil behandles, og ikke lægge unødige byrder på andre, byrder vi ikke selv vil røre med en finger.
Virkeligheden lader sig ikke digte om. Seksuel orientering er ikke et valg, og et Paulus-citat om, at sådan var I engang, ændrer ikke på virkeligheden for den, der har en orientering til eget køn; og for det menneske er det lige så vigtigt som for andre ikke at være alene.
Den ændrede ”tidsånd” har gjort det meget lettere for mennesker med homoseksuel orientering at leve et ordentligt og godt liv end for blot en generation siden; og det skader ikke nogen, at livet leves med de talenter til at give og modtage kærlighed og knytte sig til et andet menneske, hvormed vi har fået det givet.
De fordømmende, fordomsfulde og dehumaniserende holdninger, der tidligere var dominerende, medførte ufattelig megen ulykke og lidelse og havde utallige depressioner og selvmord på samvittigheden. Ubegribeligt at nogen kan ønske sig tilbage til den tid.
Tænk ikke på os, der for længst er voksne, for vi behøver ikke komme, hvor vi ikke er accepteret og velkommen, men tænk på de af jeres egne børn og børnebørn, der har en homoseksuel orientering. Prøv at leve jer ind i, hvordan det er for dem at være barn og ung i et miljø med holdninger og opfattelser på linje med dem, der kommer til udtryk i denne kronik.
Det er ikke altid, at livet former sig, som vi kan drømme som unge, men håbet om et godt liv må ikke tages fra nogen på forhånd.
At ødelægge i andres liv og ikke at unde andre det i livet, man helst ikke selv vil leve foruden, er den virkelige synd.
(Forkortet, red.)