Israels turistminister Landau: “Turismen vil hurtigt komme sig”.
Turismen i Israel, der blev svært medtaget af raket-ilden fra Gaza-striben, vil hurtigt komme sig senere i år, siger Israels turistminister, Uzi Landau.
Over 3.5 millioner turister kom hertil i 2013 og pumpede omkring 40 milliarder shekler ind i økonomien. I de første seks måneder af indeværende år kom 1.9 millioner turister.
Landau sagde, at turistindustrien havde forventet lidt over 4 millioner gæster i år, men at Gaza-krigen fremkaldte en 35 % nedgang i antallet af turister, og at dette indebar et tab på 500 millioner dollars for årets tredje kvartal.
– Dette var et for stort tab for et land, hvor 6 procent af nationalproduktet strammer fra turismen, sagde Landau.
2014 bliver ikke det rekordår, vi havde håbet på, men det vil blive et godt år, og dette vil vise sig i de næste måneder.
Ifølge Landau skyldes aflysningerne, at der var en opfattelsen af, at Israel ikke var et sikkert land.
Om Israels Ben Gurion lufthavn sagde han, at den er den sikreste i verden, og at USA’s Luftfartsadministrations nylige forbud mod at beflyve lufthavnen, efter at en raket var landet i nærheden, var unødvendig.
Landau oplyste, at regeringen drøfter en kompensation for turistsektoren, og at hans ministerium havde indledt en kampagne for at opmuntre israelere til at rejse i de sidste uger af sommerferien – mens man satsede på at få turister fra de store udenlandske markeder USA, Rusland, Tyskland, England, Frankrig og Italien.