Mejdahls vej til Folketinget

Hvordan gik det til, at en bonde fra ”udkants-Danmark” blev indsat på den højeste post i kongeriget efter Dronningen? Det fortalte Christian Mejdahl om på et seniorkursus på Kolding Internationale Højskole.

Da Folketingets daværende formand Iver Hansen pludselig døde en nat i 2003, var det en trist dag på Christiansborg. Alt lå for en gang skyld stille.

– Hen på eftermiddagen ringede statsminister Anders Fogh til mig og sagde: Christian, jeg ved godt, at vi har lovet hinanden, at vi ikke skal foretage os en hel masse i dag, i respekt for Iver, men vi er alligevel nogen, som er nødt til at snakke igennem, hvordan vi kommer videre herfra, fortæller Christian Mejdahl.
Statsministeren opfordrede nu Mejdahl til at stille sig til rådighed som ny formand.
– Jeg sagde til ham, at det ville jeg snakke med Eva om, når jeg ringede hjem i aften. Og det kunne statsministeren godt forstå; det sagde han i hvert fald, husker Mejdahl.
Gennem alle år i Folketinget havde han og Eva den regel, at de hver morgen og hver aften ringede til hinanden.
De læste også begge i Husandagtskalenderen, før de bad deres aftenbøn.
Og Eva svarede, at hvis Christian selv troede, at han kunne bestride den vigtige post, så ville hun ikke stå i vejen.
– Så vidste jeg, at jeg havde opbakning hjemmefra, fortæller Mejdahl. Og det var også nødvendigt, for Eva måtte tage sig af gården derhjemme i Vindblæs ved Løgstør, men Christian var folkevalgt i 38 år. Det sidste år i Folketinget var han optaget 33 weekender af året.

Troende politiker

Christian Mejdahl har altid stået ved sin personlige kristne tro, uanset om det var blandt andre landmænd, som borgmester eller som folketingsmand.
Det var også ham, der tog sig af den bibelkreds, som Flemming Kofod Svendsen (KD) havde oprettet på Christiansborg, før han forlod Folketinget.
Måske var det på grund af troen, at Christian Mejdahl nød så meget respekt fra alle sider, at han blev valgt som ny formand for Folketinget – uden modkandidater. Det var meget specielt.

Præstesøn fra Færøerne

– Mine forældre var præstepar på Færøerne under krigen. De var isoleret. Den eneste måde de kunne komme i kontakt med familien på, var gennem et Røde Kors brev til jul med 24 ord. Det var ikke meget de kunne fortælle, bortset fra hvilke børn, de havde fået, og hvad de kom til at hedde, fortæller Christian Mejdahl.
Selv voksede han som barn og ung op i en præstegård i Himmerland lige udenfor Løgstør. Men han tilbragte det meste af sin fritid sammen med præstegårdsforpagteren, og som 7-årig besluttede den lille purk, at han ikke ville være præst som far, men bonde.

Den stråtækkede

– Jeg gik i landsbyskolen med kun to klasser, og så kom jeg ud og tjene året før min konfirmation, husker han.
Senere kom han dog på efterskole i Nørre Nissum, og ni måneder på Hammerum Landbrugsskole, hvor han husker, at alle eleverne blev inviteret ned i forstanderens dagligstue søndag aften.
– Vi var 138 på holdet, så der skulle en stor stue til, bemærker Mejdahl. Men han husker, at forstander Møller gav de unge mod på – ikke blot at bliv dygtige landmænd – men at gå ind i foreningslivet og gøre en forskel i samfundet. Og Mejdahl fulgte rådet og kom med i de lokale foreninger og menighedsråd.

Betalte skat forud

Da Mejdahl blev bestyrer på en af de større gårde i Himmerland, blev han en aften i 1960’erne ringet op af kommunekassereren.
– Christian, kan du ikke komme ind og betale noget skat. Jeg skal have sendt nogle penge med posten, og der er ikke nok i kommunekassen.
Mejdahl tog så knallerten og kørte hen til kassereren for at betale skat forud. Det blev skrevet ind i kommunens regnskabsbog, som lå i kassererens soveværelse. Bagefter fik de en kop aftenkaffe. Sådan kunne man ordne tingene dengang.
Mejdahl fik – inden han fyldte 25 år – sin egen gård i 1965. Og han blev gift med kirkens organist, Eva. De fik tre drenge og en pige.
Snart var Mejdahl med i Mejeriets og Brugsens bestyrelser, samt i menighedsrådet, hvor han var kasserer i fire perioder og sad to perioder i provstiudvalget i Vesthimmerland.

Yngste borgmester

Allerede i 1970 kom han i kommunalbestyrelsen i Løgstør,
I 1974 døde borgmesteren allerede fem uger inde i den nye 4 års-periode. De tidligere sognerådsformænd kunne ikke blive enige om, hvem af dem, der skulle være ny borgmester, så den unge bonde blev valgt – som landets yngste borgmester. Det var han i godt 13 år.
– Som borgmester har jeg viet omkring 200 par, fortæller Mejdahl. En nat oplevede han at blive ringet op af en mand, der spurgte, om han ville gifte ham.
– Ja, det kan jeg godt, men du skal selv finde hende, du vil giftes med, svarede Mejdahl med sin jyske lune.
– Jamen han havde fundet hende. Nå, men I kan vel vente, til det bliver lyst, sagde jeg. Vi aftalte vi, at de skulle komme på borgmesterkontoret kl 9.
Men der kom ingen, og jeg går ud fra, at da de så hinanden i dagslys, så havde det ingen interesse mere.

Kun en bette karl…

I 1987 blev Mejdahl overraskende valgt til Folketinget, fordi han fik lidt flere stemmer end kirkeminister Mette Madsen.
– Men der er stor forskel på at have været en stor karl i Løgstør og så blive en bette karl på Christiansborg, husker Mejdahl og tilføjer selvironisk:
– Jeg kom til at sidde på den bagerste stolerække i Folketingssalen. På Christiansborg kalder man den for Grebningen. Nogle af jer ved godt, at det er den dér revne bag køerne.
Men bonden fra Løgstør blev et par år senere næstformand i Venstres gruppe og fik en plads på den forreste stolerække ved siden af Ivar Hansen.
Han blev også landbrugpolitisk ordfører og fik plads i Folketingets finansudvalg i 11 år frem til valget i 2001.

Nr. 2 efter Dronningen

Da Anders Fogh Rasmussen dannede regering, blev Mejdahl gruppeformand. Han blev også en af de statsrevisorer, som skulle kritisere ministre, hvis de ikke holdt reglerne.
I 2003 var det så, at Mejdahl pludselig kom i søgelyset som formand for hele Folketinget.
Formandsposten regnes for den højeste folkevalgte post i Danmark. Selv om statsministeren bestemmer mere, så tæller Folketingets formand som nr. 2 i hierarkiet, lige efter Dronningen.
Mejdahl gjorde, hvad han kunne for at skabe et godt og venskabeligt klima på Christiansborg blandt alle politikerne.

Bibelen og demokratiet

Han fortæller, at der mellem folketingets talerstol og formandens stol ligger fire bøger: Bibelen, salmebogen, grundloven og Folketingets forretningsorden.
– Disse bøger symboliserer, at vi i Danmark har bygget demokratiet op på en tusindår gammel kristen tradition, fastslår Christian Mejdahl.
Som formand havde han også repræsentative pligter med fx at besøge eller modtage statsoverhoveder.
Christian Mejdahl har kunnet tage sin hustru Eva med på besøg i en del af de fyrre lande, han har besøgt, lige fra Det Hvide Hus til Den Røde Plads. Han har bl.a. mødt kendte ledere som Nelson Mandela, Dalai Lama, præsident Bush og Gorbatjov.
Den største begivenhed var, da Kronprins Frederik giftede sig med Kronprinsesse Mary i 2004. Her fik Christian Mejdahl den norske dronning til bords, mens Eva sad ved en ambassadør med høj anciennitet.
– Brylluppet stod på i en hel uge, og der skulle mange nye kjoler til. Sådan en kjole koster det samme som en slagteko, bemærker Mejdahl slagfærdigt – og som altid på dialekt.
Da prinsesse Mary kom til Danmark, skulle hun besøge formanden i Folketinget.
Her bemærkede den hurtigttalende Margrethe Auken: Ja Christian tror, han kan tale rigsdansk, men det kan han ikke. Hertil svarede Mary sødt:
– Til gengæld forstår jeg hvert ord, formanden siger.