Sammen på opdagelsesrejse i livet

Anmeldt af Ulla Schødt

s15_nøglen til cecilie

Cecilie er blevet svigtet gennem sin barndom og op gennem livet, hvor hun skulle finde sin identitet, og hvor hendes mor forsøgte at lægge sine ønsker ned over Cecilie, fordi Cecilie skulle gøre som andre, ikke skille sig ud og ikke stå i vejen for mors liv.
Cecilie får kontakt til et ældre ægtepar, der bliver hendes voksenvenner. De bliver hendes nære, så længe de lever. Viggo lever længst, og Cecilie besøger ham jævnligt på plejehjemmet. Her mener man, at han er senil, dog får han givet Cecilie en nøgle – men uden at hun får en forklaring på hvor, til hvad og hvorfor hun pludselig står med nøglen. Viggo dør, og det viser sig, at han har testamenteret sit hus til Cecilie.
Da huset blev tømt, fik Viggos søn Cecilie til at tage sin mors, Birthes, symaskine og dertil hørende tilbehør med sig. Det gav Viggo en vis ro til at flytte ud af sit hus. Birthe havde syet kiltede vægtæpper, og Cecilie kommer i gang med kreationer og bliver meget optaget af dette.
Cecilie møder den livskloge Rosa, 80 år, på plejehjemmet. Og hun er god at tale med og fortæller Cecilie om Gud og hans trofasthed. Rosa lærer bl.a. Cecilie at skrive, når man ikke kan finde hoved og hale i noget som helst. Her starter fortællingen.
Nøglen til Cecilie er en stille roman for kvinder. Let læst og skrevet i jeg-form. En fin skildring af, hvor vigtigt det er at have nogen at slå følge med på opdagelsesrejsen i livet.
Bodil Sangill:
Nøglen til Cecilie
205 sider • 199,95 kr.
Lohse