En god barndom – i institution?

Børn orker ingen fritidsaktiviteter efter en lang skoledag. Det er – ligesom forslaget om at sænke den kriminelle lavalder – et kæmpeproblem, mener KD’s landsformand Stig Grenov.

Skvadrat-12153-Stig-Grenov-a

Socialdemokraterne vil gøre det muligt at tvinge samtlige børn i institution for at give dem en god barndom.

– Folkeskolen har nu afskaffet faste frikvarterer, men tilrettelægger aktiviteter, så børnene ikke forfalder til fri leg (UHA DA!). Og så blev det dokumenteret, at børn ikke magter fritidsaktiviteter efter en lang skoledag.
Ifølge Christine Antorini (S) intet problem, fordi børnene rører sig i skolen. Ifølge KD et kæmpe problem, fordi engagement og interesse ikke går i spænd med tilrettelagte aktiviteter, vurderer Stig Grenov.

Hvis er ansvaret?
Forskellen mellem et barn og en voksen er, om man kan overskue sine handlinger og forudse konsekvenserne – altså, at man kan stilles til ansvar. Det mener Stig Grenov ikke at man kan, når man er mellem 12 og 17 år.
Hvis den kriminelle lavalder sænkes til 12 år, som VKO og Liberal Alliance har foreslået, vil det være en falliterklæring for fællesskabet. For derved fraskriver vi os ansvaret for børn, der er født i hjem uden omsorg, mener Stig Grenov.

Brug for voksenkontakt og kærlighed
Han påpeger, at børn, som har oplevet tørre tæsk hjemme, skal behandles med 100% voksenkontakt, vejledning, tilrettevisning og følelsen af, at der er én, der holder af dem. Det er læren fra bl.a. de frivillige organisationer.
At idømme strafarbejde er bare en fortsættelse af barnets oplevelser hjemmefra. Og hvis de unge ikke allerede er kriminelle, vil de blive det, om man samler dem på ét sted.
Forslaget vil i øvrigt betyde, at der skal optages politirapport for at rapse en pakke tyggegummi i den lokale Brugs. Barnet er nu kriminel med en plettet straffeattest.
Ungdomskriminaliteten for de 14-årige er faldet, siden den kriminelle lavalder blev sat op til 15 igen, oplyser Stig Grenov.
Kristendemokraterne holder landsmøde den 25. – 26. oktober. Der er anmeldt 16 kandidater til hovedbestyrelsen (HB), hvor der skal vælges 10 medlemmer af HB og 5 suppleanter.