At holde i hånd

Teologen og filosoffen Løgstrup siger i Den etiske fordring: ’Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.’

Fredag aften havde vi 40 unge fra pinsekirkerne i Svendborg og Rudkøbing til spisning i vores hjem. Mange af dem var flygtninge. Vi hyggede os, spiste iransk og burmesisk mad, spillede og sang, fortalte om vores hverdag, talte om ord fra Bibelen, som betød noget for os, og bad sammen. Det varede fra kl. 18 til kl. to om natten. Der var ganske mange liv og hænder.
Det viste sig, at halvdelen af de unge kunne engelsk og halvdelen farsi. Derfor blev det vores to udvalgte sprog den aften. Mange af de unge havde i løbet af sidste år konverteret fra islam til den kristne tro.
Stuen var propfyldt, og ’mikrofonen’ gik rundt til hvem, der ville fortælle.
En moden kvinde fra Iran fortalte om sin vej til den kristne tro. Hun var blevet grebet, da hun i kirken hørte om, hvordan Jesus havde lidt, og hvad han havde sagt på korset. Det var blevet et vendepunkt for hende.
En mand fra Afghanistan fortalte om, hvordan han ved at meditere over, hvad der skete, da Jesus døde, havde fundet sig selv.
En anden berettede om, hvor chokeret han var blevet over at se, hvor rolig og afslappet en kristen kunne være i en retssal. Han var iraner.
En dansker fortalte, hvordan Gud havde brugt ham til at bede for syge. Første gang var han meget nervøs og forsigtig, men Gud hørte til hans store overraskelse hans lidt tøvende bøn.
Efter disse indslag opdelte vi os i små grupper i huset. Her kom vi endnu tættere på hinanden. Alle fik lov at dele livshistorier. Efterfølgende summede hele huset af bønner.
Da mange ønskede at få et fællesfoto, hvor alle 40 sad i og omkring den ene af vores sofaer, overvejede jeg et øjeblik, hvad sådan en sofa kunne holde til.
Der blev spillet på tromme, sunget og danset, og da Susanne sagde tak for i aften med ordene Må Gud være med dig på farsi, var humøret helt i top.