Kristen kunstner i Silkeborg Lokal TV’s ’Det Gyldne Snit’
Gert Grube fortæller i tre interviews med Silkeborg Lokal TV om sin kristne tro, sin opvækst og kunsten. Alle udsendelserne kan ses på You Tube.
– Alt det, du gør, gør du ud fra troen på Gud og Jesus. Og det betyder meget for dig, at du som barn så din mor ligge på knæ og bede, konkluderer interviewer Bente Kallehauge i den første video.
Gert Grube fortæller om sin opvækst, om hvordan hans lillebror oplevede englevagt en dag på stranden, og hvor vigtigt det er at have Jesus som sin frelser. Bibellæsning giver Gert Grube den inspiration, som han bruger i sin kunst. I en af videoerne viser Grube, hvordan han former patriarken Jakob i ler. Jakob skal se sørgmodig ud, fordi han lige har mistet sin søn Josef. I udsendelsen ser man kunstneren forme ansigtet og rette øjnene til.
– Vi må ikke skjule noget overfor Gud. Vi må være en åben kanal, siger han i interviewet, idet han fortæller om kropssprog.
Bodil