Sareen: `Trossamfund skal kunne miste tilladelse`

Socialministeren vil stække dem, der støtter hellig krig. Men han inviterer ingen trossamfund med i udvalget, lyder kritikken fra FrikirkeNet.

Et udvalg skal arbejde med et lovforslag, der sikrer gennemsigtighed med trossamfunds økonomi for derved at undgå radikalisering.

Det bør være muligt at fratage trossamfund deres godkendelse, mener socialminister Manu Sareen (R).
– Jeg tror, at det vil være til gavn for alle, hvis vi får meget mere transparens – også for de mennesker, som ikke har noget at skjule, men som bliver uretmæssigt beskyldt for at have urent mel i posen, siger socialministeren.
Trossamfundene har ikke tidligere været omfattet af en lovregulering, som giver indblik i deres økonomi.

Ens regler for alle
Det nye udvalg skal også se på kriterierne for at blive godkendt som trossamfund. Samtidig åbnes der for, at en godkendelse skal kunne trækkes tilbage.
– Jeg synes ærlig talt, at når man kan give en godkendelse, så bør det også være muligt at fratage et trossamfund en godkendelse, siger Sareen.
Han mener ikke, at muligheden for at ophæve en godkendelse kan blive misbrugt til at ramme grupper, som man fra politisk side ikke bryder sig om, for reglerne vil være ens for alle.

Ynkelig diskrimination
Trossamfund uden for folkekirken vil ikke blive
repræsenteret i Sareens udvalg. Det er diskrimination, ynkeligt og krænkende, mener frikirkepræst og talsmand for FrikirkeNet Tonny Jacobsen.
Han henviser til en seriøs debat om lovregulering for ikke-folkekirkelige trossamfund gennem de sidste par år. Debatten er foregået ’blandt alt, hvad der kan krybe og gå inden for den kristne familie i Danmark’. Og den har ført til et gennemarbejdet debatoplæg, som er blevet kommenteret af folkekirkefolk i Danske Kirkers Råd.

Debatten blandt de ikke-folkekirkelige trossamfund førte til et debatoplæg, som er blevet kommenteret af folkekirkefolk i Danske Kirkers Råd, oplyser Tonny Jacobsen.
– Men sådan noget ved man jo ikke, hvis man anskuer trossamfundene udefra – inde i ministeriet, siger Tonny Jacobsen og påpeger, at 20 procent af alle kirkegængere på en given søndag vil være frikirkefolk.
Hvis udvalget ville inddrage en katolik, et frikirkemedlem, en muslim, en fra Mosaisk Trossamfund og en repræsentant for de hinduistiske/buddhistiske religioner, ville det hæve legitimiteten betragteligt.
Frygten for at islamister vil misbruge den danske frihedstradition bør ikke gå ud over alle andre trossamfund, understreger Tonny Jacobsen.

Hellige krigere
Målet med det nye lov er først og fremmest at få indsigt i forholdene hos de trossamfund, der modtager donationer fra ’ikke-demokratiske stater’. Disse modtagere kan nemlig være med til at skabe religiøse parallel-samfund og måske endda hellige krigere.
– Der er eksempler nok, især omkring problematikken med hellige krigere. Der synes jeg altså ikke, at det skal være sådan, at vi giver dem en godkendelse med en masse fordele, for det er noget, som er med til at ødelægge integrationen, siger Manu Sareen.

Aarhus-moske forarger
En nedlagt moske på Grimhøjvej i Aarhus har været i myndighedernes søgelys af flere grunde:
Dels har ledelsen ikke været i stand til at dokumentere medlemstallet og forskellige aktiviteter, som kommunen har støttet. Dels sættes foreningen ’Lighed og broderskab’, der stod bag moskeen fra 1994 til 2013, i forbindelse med religiøs radikalisering og terror. Derfor har kommunen på baggrund af flere afsløringer i dagbladet BT fået revisionsfirmaet BDO til at undersøge foreningen.
Kommunen har i årenes løb støttet foreningens påståede kurser i bl.a. sløjd og volleyball med i alt 1,3 millioner kroner.