Tak for høsten
Syng for Herren en ny sang, opfordrer salmisten. Men vi synger stadig ‘Nu er det længe siden’ og ‘Marken er mejet’. Vi har også dejlige høstsalmer som ‘Nu falmer skoven’. Men fælles for mange af dem er, at de hylder en længst svunden tid.
Nostalgien har gode kår i vores sangskat. Vi er tilbage i selvbinderens tid eller endnu tidligere. Dengang da høstpiger og -karle havde tid til at holde fest, efter at høsten var kommet i hus. Eller vi ser tilbage til barndommen, hvor familien var samlet om høstarbejdet. Der, hvor ‘far får røde kinder og spindelvæv om hat’ og hvor mor ærbødigt breder et klæde til ‘den kære rug’.
Det var tider, forstår vi. Der var tid til leg – men også til familiesammenhold og samarbejde om at sikre det daglige brød. Der var tid til at sige Gud tak: ‘en skælven i et ydmygt sind, en bøn til altets skaber, før avlen bringes ind’.
Og far slutter dagen i Jesu navn.
Hvad gør de gamle litterære skønmalerier ved vores syn på alle de tekniske fremskridt, vi lever med i dag? Bliver vi frustrerede over stordriften og de kæmpemaskiner, som har erstattet alle de mennesker, som før arbejdede sammen for at dyrke og høste det daglige brød?
Nu er det igen ‘skønne september’. Det er høsttid. Tid til at sige Gud tak. Men lykkes det helt med de høstsalmer, vi kender?
Skulle vi ikke til at tænke nyt, så vi tænker nutiden ind i vores tak til Gud? Hvad med at synge en ny sang om høsten, hvor der indgår mejetærskere og stordriftsfordele? Gud bliver ikke mindre af, at hans skabninger har haft succes i form af tekniske landvindinger og forædlede afgrøder, tværtimod.
Til gengæld har de fleste af os nok brug for at fokusere mere på tidligere tiders gode vaner og lære at søge Guds rige først. Vi kunne lære noget om at finde hvile hos Gud. Vi kunne også lære noget om at dele med dem, der lider nød.
Men lad os allerførst synge vor egen tak til Gud. En autentisk tak for høsten og alt det andet, som Gud velsigner os med.
Syng en ny sang for Herren om de underfulde ting, han har gjort.
Hvordan lyder din sang?
