Er det ingeniørkunst eller evolution?

Charles Darwin vidste, at påvisning af eksistensen af et komplekst organ, som ikke kunne være blevet til gennem små på hinanden følgende modifikationer, ville det få hans teori til totalt at bryde sammen. Denne påvisning er sket …

I 1996 udkom bogen ”Darwins Black Box” skrevet af den amerikanske biologiprofessor Michael Behe. ”Darwins Black Box” blev sammen med et par andre bøger det vigtige opgør med evolutionsteorien, som for alvor sparkede gang i det, som idag er kendt under betegnelsen ”Intelligent Design” – herefter kaldet ID.

I bogen introducererede professor Behe begrebet ”irreducible complexity” – ”ikke-reducerbar kompleksitet”, som er et vigtigt begreb indenfor ID. En del af argumentationen for ID hviler på konceptet om molekylært maskineri med en ikke-reducerbar kompleksitet, dvs. maskiner, som består af flere enkeltdele, som alle nødvendigvis må være til stede på en gang for at have funktionsdygtighed. Behe giver som eksempel på en ikke-reducerbar kompleks ting, vi alle kender, musefælden – den klassiske smækfælde bestående af en træplade med en metalbøjle, en fjeder osv. Behe forklarer, at ligesom fjernelsen af bare en komponent fra musefælden vil ødelægge dens funktion, således er der også i organismer maskiner, hvis funktion afhænger af tilstedeværelsen af samtlige enkeltdele.

Bakteriens bevægelse

Et eksempel på sådan en molekylær maskine findes i Bacteria flagellum, som har en rotationsmotor med en propel, der muliggør bakteriens bevægelse gennem vand. I beskrivelsen af denne motor bruger biologer – det være sig tilhængere såvel som modstandere af ID – ord som drivaksel, rotor, stator, bøsning, kardanled og propel. Disse er alle termer, som med god grund er hentet fra menneskets egen verden af intelligent designet maskineri.
Et enkelt blik på denne fantastiske molekylemotor burde da også være nok til at erkende, at der står en intelligent skaber bag, især når det gennem laboratorieforsøg kan vises, at de ca. 30 forskellige enkeltdele til bakteriens motor alle skal være til stede simultant, før man har et brugbart drivmiddel.

Maskineri kan ikke udvikles gradvist

Evolutionsteorien hævder, at livet har udviklet sig via tilfældig mutation fra simple til mere komplekse organismer gradvist, hvor hvert nyt trin på den evolutionære stige har indeholdt en lille fordel, som har øget overlevelseschancen (ved naturlig udvælgelse) for organismen med netop denne mutation. Problemet er bare, at man ikke gradvist kan udvikle sig til maskineri, som består af flere dele, som hver for sig er værdiløse, og hvor funktion kun opnås, når alle dele er på plads på en gang.

Enhver med en smule forstand på teknik kan se problemet. Prøv fx i fantasien at udvikle et løbehjul til en cykel gradvist, og husk, at hvert trin skal indeholde en funktionsmæssig fordel i forhold til det foregående trin. Prøv pedaler uden krank, tandhjul uden kæde, eller en kæde med kun et enkelt led, eller et tandhjul med kun en enkelt tand… Nej, vel! Det er indlysende, at alle enkeltdele skal være færdigudviklede og på plads på en gang, før der er tale om en forbedring.

Måske kunne man forestille sig…

Evolutionsbiologer forsøger naturligvis at gendrive Behes argument om ikke-reducerbar kompleksitet.
Et af disse forsøg er artiklen ”Evolution of the Bacterial Flagellum” bragt i det videnskabelige tidskrift Microbe i 2007. Hovedargumentet i artiklen er, at idet proteinerne, som udgør motoren, findes identiske eller lignende i andre bakterier, så kunne man forestille sig, at proteinerne havde andre funktioner i tidligere mindre komplekse forfædre til flagellum, og at de således har været til rådighed og blot har skullet finde sammen i denne nye funktion, som motoren udgør.
Et andet argument er, at visse komponenter i motoren også indgår i bakterien T3SS, og denne lighed er nok til, at man kan forestille sig evolution fra bakterien uden motor til bakterien med motor.
Netop det med at forestille sig evolutionære begivenheder, spiller altid en stor rolle i Darwinisternes forsøg på gendrivelse af argumenter for ID.
Nævnte artikel er således fyldt med vendinger som: kunne være sket, måske har udviklet sig, tilsyneladende, sandsynligvis, formodentlig, kunne have udviklet sig – og man spekulerer på, om det virkelig kan være meningen, at en række antagelser uden noget som helst bevis kan gå for at være videnskab her i det 21. århundrede.
At materialerne i form af de forskellige proteiner, som motoren er bygget op af, har været til stede i hypotetiske forfædre til bakterien, forklarer ligesom ikke rigtigt, hvordan tilfældigheder skulle kunne organisere dem.

Argumenter bygget på fantasi-scenarier

Forestil dig en byggeplads, hvor alle materialerne til et hus er blevet læsset af. Der kommer ikke til at stå et færdigt hus, før intelligens i form af en arkitekt (med en plan) og håndværkere har bearbejdet materialerne og organiseret dem på de rigtige steder i den rigtige rækkefølge.
Hvis man godtager, at hvad evolutionsbiologer har fantasi til at forestille sig, er bevis nok imod bacteria flagellums ikke-reducerbare kompleksitet, ja så er Behe’s argument færdigt. Jeg mener dog, at vi må kræve lidt mere i en videnskabelig debat end argumentation bygget udelukkende på fantasi-scenarier.

Grundig studie

Dr. Scott Minnich fra universitetet i Idaho USA har forsket i Bacteria flagellum i over 15 år og fortæller, hvordan man ved hjælp af det, som kaldes «reverse engineering», har fastslået de enkelte proteiners (maskindeles) funktion. Man sætter et gen ud af kraft og iagtager på hvilken måde, der bliver tab af funktion. Samme metode kendes fra militær og industriel spionage, hvor man undersøger ukendt teknologi erhvervet fra fjenden ved at fjerne komponenter et af gangen for at gennemskue funktionen.
Dr. Minnich mener, at det er nødvendigt at have design-perspektivet med i moderne forskning, hvis man vil forstå biologien på det molekylære niveau. Minnich beskriver Bacteria flagellum som en vandkølet rotationsmotor drevet af protoner. Den har to gear: frem og bak, og den opererer med 6000-17000 omdrejninger i minuttet. Han tilføjer, at enkelte andre typer af flagella end den, han personligt har forsket i, opererer med op til 100.000 omdrejninger i minuttet. Til spørgsmålet om, hvorvidt Bacteria flagellums motor er ikke-reducerbar kompleks, svarer Minnich: ”You bet!” (Oversættes til noget i retning af: Det kan du bide dig i næsen på!)

Teorien er brudt sammen

For ID-fortalerne er ikke-reducerbar kompleksitet stadig et af de bedste våben i det arsenal, som på et tidspunkt vil bringe evolutionsteorien og neo-Darwinismen med dens ateistiske dagsorden til fald. Darwin, som var en fornuftig videnskabsmand skrev: ”Hvis der kunne påvises eksistensen af et komplekst organ, som ikke kunne være blevet til gennem små på hinanden følgende modifikationer, ville det få min teori til totalt at bryde sammen”. Kære Charles! Det ER sket!
Desværre må vi nok trækkes med evolutionsmyten nogle år endnu på trods af de mange beviser mod den, som har hobet sig op gennem de sidste 60 års forskning. Evolutionsteorien har faktisk ligget i dyb koma i efterhånden mange år, men på grund af et stort antal menneskers personlige ønske om at fastholde en materialistisk forståelse af universet har man endnu ikke slukket for respiratoren.

Det er således ateistisk ideologi, der holder Darwins evolutionsteori kørende – ikke beviser!