Hvorfor valgte Jesus et vintræ som billede?

Vindruen er en fantastisk frugt. Synet af modne druer sætter gang i mundvandet. Druen kan nydes som frisk frugt, saft, vin eller rosiner og glæder de fleste.

Sådan er det i dag, og sådan var det på Jesu tid. Vidunderlig velsmag forbundet med glæde.

Et træ der knap er et træ

Vintræet er ikke stort, stolt og majestætisk, har ingen værdi som brænde eller tømmer. Det har ikke rygrad til at strække sig og give skygge eller læ. Grenene kan ikke bære sig selv – langt mindre vægten af druerne. De må bindes op på stillads, hænges op og bæres af det. Bladene er smukke og dekorative, med skønne farveskift i efteråret. Men bladene er uden værdi. Det er druerne, det drejer sig om.

Ind i historien

Jesus vælger sit billede med omhu. Det skal fortælle om Faderen, om os og om ham selv. Give os nødvendig viden om sammenhængen mellem Jesus som vintræet, os som grenene og Faderen som vingårdsmanden. I utæmmet vækst giver vintræet kun små druer og ikke mange af dem. Men lignelsen fortæller, at i Guds Rige som i vingården drejer det sig om frugt – gode druer og masser af dem. Det er vintræets bestemmelse og berettigelse at producere god frugt! Frugt, der læsker, nærer, skaber velbehag og giver glæde. – En fornem bestemmelse!

Og sådan er det med os og Gud

Livet i Gud er lige så konkret som vintræet og vingårdsmanden. Lignelsen beskriver Åndens nye liv, det virkelige liv, det evige liv. I vor tid er det herskende livssyn materialistisk, rationalistisk og gudløst.
Med det verdensbillede KAN mennesket ikke erkende, at vi er ånd, og at Gud ved sin Ånd vil bo i os. DET er vores bestemmelse, og det må Gud åbenbare. At forstå det, er en fantastisk befrielse. Vi finder hvilen i Gud. Ligesom grenene bæres af og er ét med træet, er vi i Kristus. I organisk livsforbindelse. Ikke overladt til tunge tankebygninger og religiøst slid, men ét med Gud! En relation vundet ved Jesu død og opstandelse.

Træet, vingårdsmanden og grenene

I den himmelske vingård er der tre parter, der skal fungere sammen: Jesus = ”det sande vintræ”, Faderen = ”vingårdsmanden” og endelig os = ”I er grenene”. Vingårdsmanden udvælger en vinstok – han planter, vander og beskærer den. Han ”tæmmer” og trimmer den. Uden pleje og beskæring vil den vokse vildt; få masser af blade, strække sig og gøre sig stor. Men rig frugt kommer kun, når vingårdsmanden poder, passer, binder op – og ikke mindst beskærer. Det sande vintræ: Før verden blev skabt tilbød Jesus sig selv, til med store omkostninger at ”lade sig plante ind i verden” som det sande vintræ. Det eneste mulige voksested for grenene. Og grenene, det er os, så sandt vi er og bliver i livsforbindelse med Jesus. Han er kilden til saft og kraft og til at producere god frugt i vores liv. Det lykkes, når vi overgiver os til Faderens kyndige pleje og kærlige beskæring.

Bliv i Kristus

Tag tid i Guds nærvær og bed Guds Ånd fylde dig. Lev i lyset og vær lydig, når Gud kalder, så vokser Åndens frugt i dig.

Søndagens tekst: Joh. 15:1-11

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Vinstokken og grenene
1Mens de gik, fortsatte Jesus med at tale til disciplene: »Jeg er den sande vinstok, og min Far er ejeren. 2Enhver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og enhver gren, som bærer frugt, den renser han for vildskud, for at den kan bære endnu mere frugt. 3I er allerede blevet renset for nogle af vildskuddene gennem det, I har lært af mig.
4Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer! Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig. 5De, der bliver i mig, bærer megen frugt, men uden mig kan I intet udrette.
6De grene, der afbryder forbindelsen til mig, bliver som sagt fjernet og smidt på jorden, fordi de ikke bar frugt. Derpå tørrer de ind og bliver til sidst samlet sammen og brændt.
7Men hvis I bliver i mig, og handler på mine befalinger, så bed om, hvad I vil, og det vil ske. 8I ærer min Far ved at bære megen frugt og viser derved, at I er mine disciple.

Kærlighed og lydighed
9Som Faderen har elsket mig, har jeg elsket jer. Bliv i min kærlighed. 10I bliver i min kærlighed ved at adlyde mig, ligesom jeg bliver i min Fars kærlighed ved at adlyde ham. 11Jeg siger det her til jer, for at min glæde kan være i jer og fylde jeres hjerter. 12Min befaling til jer er, at I skal vise hinanden den samme kærlighed, som jeg har vist jer. 13Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner. 14I er mine venner – hvis I altså gør det, jeg har befalet jer at gøre. 15Jeg betragter jer ikke længere som tjenere, for en tjener bliver ikke indviet i sin herres planer. Jeg regner jer for mine venner, for jeg har betroet jer alt det, jeg selv har fået at vide af min Far.