KD gør klar til folketingsvalget

Her ses den samlede hovedbestyrelse fra venstre i forreste række: Parik Näsfors, Anne-Mie Andersen, Stig Grenov, Simone Pi Christensen, Jens Ole Madsen. Anden rækkke fra venstre: Bent Hansen, Mich. Jensen, Isabella A. Laursen, Anne Grethe Larsen, Inge Marie Jensen, Bjørn Suadicani, Børge Nørgaard, Simon Overby Kristensen, Henning Feldtmose, Jihmmy Bach-Friis, (partisekretær Tage Sørensen). Bagerste række: Jørn Bork, Niels Møller Jessen, Jens Ove Kjeldsen, Hans Bjerregaard Christiansen, Henri Nissen, Karlo Brondbjerg, Henning Østergaard, Egon Jakobsen, Simon L. Pedersen, Anders Friis Knudsen, Fritjof Stidsen. Fraværende: Elise Bjørnholt, Johs. Jacobsen, Peter Øhrstrøm, Leif Thyssen.
Her ses den samlede hovedbestyrelse fra venstre i forreste række: Parik Näsfors, Anne-Mie Andersen, Stig Grenov, Simone Pi Christensen, Jens Ole Madsen. Anden rækkke fra venstre: Bent Hansen, Mich. Jensen, Isabella A. Laursen, Anne Grethe Larsen, Inge Marie Jensen, Bjørn Suadicani, Børge Nørgaard, Simon Overby Kristensen, Henning Feldtmose, Jihmmy Bach-Friis, (partisekretær Tage Sørensen). Bagerste række: Jørn Bork, Niels Møller Jessen, Jens Ove Kjeldsen, Hans Bjerregaard Christiansen, Henri Nissen, Karlo Brondbjerg, Henning Østergaard, Egon Jakobsen, Simon L. Pedersen, Anders Friis Knudsen, Fritjof Stidsen. Fraværende: Elise Bjørnholt, Johs. Jacobsen, Peter Øhrstrøm, Leif Thyssen.

Kristendemokraterne holdt et 2-dages landsmøde i Middelfart for at afstemme politikken før det afgørende folketingsvalg. 

Hverken abort eller homo-lovgivningen blev fortiet, da Kristendemokraterne i weekenden holdt landsmøde.

Både formanden Stig Grenov og flere delegerede nævnte de varme politiske kartofler, hvor KD adskiller sig fra de andre partier og går imod den politisk-korrekte humanisme.
KD er fortsat det eneste danske parti, som er imod fri abort.
Men Grenov citerede for en sikkerheds skyld den afvisning, som også Dansk Folkeparti kom med, da KD sidste gang i folketinget foreslog at begrænse nogle af de ca. 15.000 årlige aborter gennem obligatorisk rådgiving af de abort-søgende.
Ikke engang dét ville de andre partier være med til. Heller ikke Dansk Folkeparti.
Men for KD er det ”hjerteblod” at kæmpe for de ufødte børn.

Omvendt diskrimination

Når det gælder indførelsen af homoseksuelle vielser i folkekirken, så er KD imod, at staten blander sig i et kirkesamfunds indre anliggende. Men da et flertal af biskopperne bøjede sig for presset og gik ind for kirkelig vielse af par med samme køn, er det vanskeligt at ændre.
I stedet tager KD fat på den ændring, de andre partier (bortset fra DF) har indført i lovgivingen, hvor ægteskab ikke længere defineres som et forhold mellem én mand og én kvinde.
– KD blander sig ikke i, hvem borgerne deler tilværelse med. Men at ægteskabet er mellem kvinde og mand er en definition og ikke et spørgsmål om diskrimination, sagde Stig Grenov, Kristendemokraternes landsformand.
– Vi er ikke homofober, fordi vi taler imod seksuelle mindretals ret til at få børn, kirkelig vielse, en bid af Københavns Rådhusplads og titlen ”ægtepar”, fastslog han.

Friskoler skal ikke koste
Landsmødet foregik i Lillebæltshallerne. Her taler Michael Jensen fra Svendborg.
Landsmødet foregik i Lillebæltshallerne. Her taler Michael Jensen fra Svendborg.

KD mener, at politikerne er på vej til at ødelægge folkeskolen både for eleverne og lærerne.
Derfor skal forældre frit kunne vælge en friskole – uden at det koster dem ekstra.
Kristendemokraterne vil ligestille elevtilskuddet til de frie skoler med udgiften til en folkeskoleelev.
Også ”helhedsskolen” er KD imod:
– Det skal være slut med, at forældre tvinges til at lægge barn til en heltidsskole, der tømmer familien for indhold, sagde Stig Grenov.
– Ansvaret for opdragelsen skal gives tilbage til forældrene. Børns kreativitet og fantasi stimuleres bedst uden for kollektivt tilrettelagte aktiviteter, mener KDs formand, der selv er aktiv lærer.

Fri om søndagen

Han kritiserede også de andre partier for at have afskaffet lukkeloven, så butikkerne nu kan holde åbent hele ugen og på alle tidspunkter.
Det går ud over familielivet og den hvile, som alle har brug for.
KD vil derfor arbejde for, at ingen må fyres for at afvise arbejde på en søndag eller en hverdag efter kl. 18.
– En arbejdsløs mor skal ikke miste dagpenge, selv om hun afslår et arbejde med mere end 1 times daglig pendling.

Længere barsel

KD vil også forlænge barselsorloven til 1½ år. Og forældre, der selv passer deres børn, skal have 85 pct. af det, som pasningen ellers ville koste kommunen.
Forældre skal have ret til fri på børns sygedage i op til 30 dage om året med 80% løn. Ordningen skal finansieres af forsikring tegnet af arbejdstager og arbejdsgiver.

Alkohol koster kassen

– Alkohol koster samfundet 13 milliarder om året i sundhedsudgífter, manglende indtjening, sociale ydelser og ulykker, sagde KDs formand og foreslog:
– Sæt grænsen for køb af alkohol og spiritus op til 18 og 20 år, forbyd alkohol på uddannelsessteder, og sænk promillegrænsen til 0. En ansvarlig alkoholkultur kan let spare 10 milliarder.

Ikke fordel at skilles

Det skal ikke være en økonomisk fordel at være skilt. Derfor vil KD afskaffe skilte mænds fradrag for børnepenge. Det er et fradrag, som gifte og samboende par ikke har. Samfundet kunne spare ca. 10 mia.

Sænk momsen – især på fødevarer

KD ønsker generelt at sænke momsen. Udregninger viser, at en momsnedsættelse næsten kan finansere sig selv med de fordele, der følger med, og især hvis lønudgifterne tilpasses.
En resolution om at sænke moms på fødevarer blev vedtaget på landsmødet. Tyskland og Sverige har allerede lavere moms på fødevarer. Og det gavner især de lavere indkomst-grupper.
Og så vil man give dobbelt børnecheck til unge under 30 år, så forældre ikke venter for længe med at få børn. Det er mere sikkert at få børn, inden man bliver for gammel.

Hvad med pengene?
Ca. 250 delegerede fra hele landet har netop holdt landsmøde. Her overvejer Skjern-Ringkøbings viceborgmester Christian Andersen, om han skal stille op til folketinget.
Ca. 250 delegerede fra hele landet har netop holdt landsmøde. Her overvejer Skjern-Ringkøbings viceborgmester Christian Andersen, om han skal stille op til folketinget.

– Det kan betale sig at skabe et mere menneskeligt Danmark. Og KD finansierer hvert forslag krone for krone! sagde Grenov og tilføjede:
– Og når opdragelsen igen kommer til at høre forældrene til, kan vi iøvrigt afskaffe den heltidsskole, der koster samfundet milliarder, mens børnene bliver dummere.
Landsmødet holdt i øvrigt et minuts stilhed for de hjemløse, som ikke passer ind i det fortravlede og digitaliserede samfund, hvor alt gøres op i penge.

En stor del af det 2-dages landsmøde gik med at diskutere, hvordan størstedelen af Danmark ikke blot afskrives som ”udkants-område”. Formanden for landdistrikstforeningen var inviteret til at tale, og flere resolutionsforslag sigtede på at stoppe centraliseringen.
Mest vidtgående var et forslag om, at pensionskasserne skal investere 10 pct. af indbetalernes penge i vedkommendes eget nærområde gennem andels-investeringsforeninger.
I dag investerer pensionskasser bl.a. i Kina, hvor lønnen er lavere. Forslaget skulle sikre, at der også kunne investeres i den lokale udvikling og arbejdspladser. Eller til at give lån til huse, som banker og realkredit ikke vil finansere.
Efter en lang debat blev forslaget sendt til videre behandling i hovedbestyrelsen.
Det samme skete med et forslag om at sikre udsatte børn med ”sociale faddere”.
Der var også resolutionsforslag om, at embedsmænd skulle have mere erfaring fra det almindelige erhvervsliv.
En resolution om, at familier i krise skal tilbydes gratis krisehjælp – ligesom KD har fået gennemført i Ringkøning-Skjern – blev vedtaget. Forældre skal tilbydes gratis rådgiving, før de bliver skilt, i håb om at flere familier kan reddes.
En resolution fastlog, at abortsøgende bør igennem en obligatorisk rådgiving, før de kan få deres barn fjernet.

Støtte til forfulgte

Landsmødet opfordrede regeringen til ”aktivt at samarbejde internationalt med sanktioner imod lande, som forfølger de kristne og lægge både et politisk og økonomisk pres på dem.”
Landsformanden og de to næstformænd blev genvalgt for det kommende år.