Mange spørgsmål efter kræftdiagnose
Kære Orla Lindskov.
Jeg tror nok, at indtil nu har mit bønneliv været som en gammel vane. Jeg har bedt, men nok faktisk som en from formalitet. Jeg har klaret mig godt her i livet, så jeg har nok egentlig ikke villet ulejlige Gud så meget.
Men nu er min situation ændret i alvorlig retning. Jeg har fået konstateret lungekræft, og det selvom jeg aldrig har røget. Det har overrasket mig meget.
Jeg er en mand, 52 år gammel, og som sådan ville jeg jo gerne leve mange år endnu og være der for min familie.
Jeg håber, at du vil sende mig en salvedug, og jeg håber også, at du vil oplyse mig om, hvor jeg kan komme til forbøn på et af dine møder hurtigst muligt.
Jeg har faktisk kunnet selv hele mit liv. Det har jeg i hvert fald bildt mig selv ind. Men nu har jeg faktisk brug for din og i særdeleshed Guds hjælp. Jeg føler nemlig, at jeg nu står i en kamp for livet. Derfor sender jeg også dette brev til dig. Det er faktisk ud fra denne kamp for mit liv, at jeg skriver dette brev til dig.
Jeg tænker også meget over, hvorfor jeg nu er blevet ramt af kræft. Kan grunden være mine daglige fristelser og fortrædeligheder, bekymringer og irritationer både på min arbejdsplads, men også i min familie?
Jeg ved, der er mennesker omkring mig, som har forbitret og formørket mit sind. Der er mennesker omkring mig, som jeg ikke har magtet at elske, som jeg skulle og ikke været det for, som jeg skulle, endda mennesker i min nærmeste familie. Det fortryder jeg; men hvad skal jeg gøre?
Venlig hilsen K
Svar:
Tilværelsen kræver kamp
Kære K.
Jeg har sendt den ønskede salvedug til dig og medsendt en plan over, hvor du kan komme til forbøn på mine møder.
Har du hørt historien om matrosen, der oppe i skibets mast mister taget og styrter nedad?
I styrtet råber han til Gud om hjælp. Men et øjeblik efter, da han atter får greb om noget tovværk, tilføjer han: ”Tak Gud, nu kan jeg selv igen.”
Der er faktisk noget, som du og vi alle må komme til at forstå: vi kan ikke selv. Vi bilder os det bare ind, fordi vi er blinde overfor, hvad livet virkeligt skulle være.
Vi magter overhovedet ikke livet selv på egen hånd. Ikke engang det daglige hverdagsliv.
Der er jo, som du skriver, de daglige fristelser, fortrædeligheder, bekymringer og irritationer. Der er alt det, som kan formørke og forbitre vores sind.
Der er mennesker omkring os, som vi ikke magter at elske og tilgive og være det for, som vi skal. Vi magter det ikke uden Guds hjælp.
Der er en kamp for livet, der ikke som for matrosens vedkommende opstod akut, og som gjaldt om at redde skindet her og nu.
Der er en kamp for et sandt liv, for et bedre liv; en kamp for at opfylde Guds bestemmelse med vores liv.
Det er først og fremmest til den kamp, vi må bede Gud om hjælp.
Jeg tror, du har hørt Guds stemme i dit indre, kære K. Sådan læser jeg i hvert fald dit brev, og Guds stemme har mindet dig om at gennemtænke dit liv og din situation.
Det er faktisk stort, når Gud taler til et menneske, som han har talt til dig.
Når Gud taler, ser man ofte, at man som menneske er i nød med hele den måde, man lever på. Det har du set. Da er der kun en ting at gøre, og det er at vende om til Gud, som møder dig i Jesus Kristus. Du kan gøre det med bønnen, der er hjertets kamp for at finde det sande liv: ”Herre, hjælp mig, forbarm dig over mig, hjælp mig med at finde det sande liv.”
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Hermed en meget forsinket tak for salvedugen, som du sendte til min hustru. Hun var dengang meget syg og afkræftet. Alt, hvad hun spiste, blev kastet op igen, så hun fik kun flydende mad. Men efter at hun havde ligget på din salvedug et stykke tid, skulle hun scannes igen. Før skanningen måtte hun ikke spise. Men da scanningen var færdig fik hun tilbudt en sandwich, som hun spiste, og inden vi nåede hjem, bad hun mig om at køre forbi en pølsevogn, for hun kunne lige tænke sig en hotdog. Den spiste hun også.
Resultatet fra scanningen viste, at kræftsvulsten var væk. Der var dog lidt væv, der hvor svulsten havde været. Så hun skulle fortsætte kemobehandlingen, og hun har efterfølgende også fået nogle strålebehandlinger. Men hun har det godt nu, og hun spiser helt normalt igen. Hun deltager nu igen helt normalt i det sociale liv, så mange tak for salvedugen og for din forbøn. Tak også fordi du stiller dig til rådighed for Guds indgriben.
Med venlig hilsen
En taknemmelig ægtemand
Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Jeg skriver til dig i ønsket om, at du skal vide, hvor stor betydning din forbøn og omsorg har fået for mig.
Jeg har i lang tid lidt af meget dårlig nyrefunktion. Mine nyrer fungerede efter lægernes prøver og udsagn slet ikke, som de skulle. Ved flere prøver over et længere forløb viste det sig, at mine nyrer blev dårligere og dårligere.
Jeg har så været til forbøn hos dig på to møder, og efterfølgende sendte du mig en såkaldt salvedug.
Kort tid efter var mine prøver meget bedre. Det undrede min læge sig meget over.
I dag er mine nyrer faktisk helt i orden. Efter en CT-scanning viste det sig nemlig, at mine nyrer er raske og fungerer fint.
Det kan du nok godt forstå, at jeg gerne vil sige dig tak for. Også en stor tak til Jesus, som du jo samarbejder med, og som er vores himmelske læge.
Kh.
H.
Min oplevelse:
Kære Orla!
Du har tidligere hjulpet mig gennem en salvedug, hvorefter der skete et lille mirakel.
Nu har jeg brug for din støtte igen, da jeg har problemer med min mave. Jeg får piller mod mavekatar, men måske er det noget andet, der giver smerter.
Vil du velsigne min salvedug igen og lægge alle gode forbønner ind i den om at problemet må forsvinde helt. Tak!
Må Gud velsigne dit virke, som jeg følger i Udfordringen.
De bedste hilsener fra
En, der allerede har prøvet at få hjælp.
