Mennesker er vigtigere…

Mennesker er vigtigere end maskiner, som reklamen siger det. Måske behøver jeg ikke sige noget så selvindlysende, som at mennesker er vigtigere end husligt arbejde? Men bliver det så ikke bare endnu en dårlig undskyldning for en som mig, der ikke er belemret med ret meget ’husmoderære’?

Jeg husker, hvordan jeg en aften gik op ad trappen med kost og fejebakke. Nu gik den ikke længere med nullermænd og dyrehår. Der var bare opgaver alle vegne. Mere rengøring. Anklagende blikke og lyde fra en hund, der skulle luftes. En kat, der ville have mad. Høns, der skulle fodres. Vasketøjkurven, som aldrig bliver tom. Den var dog heldigvis tavs! Så var der indkøb, rengøring, madlavning og transport af familiemedlemmer, som det tilsyneladende kun var mig, der kunne sørge for – efter arbejdstid.

’Alle har det håb til dig, at du giver dem føde i rette tid’, tænkte jeg. Egentlig er det en lovprisning fra Salmernes Bog. Ordene priser Gud som skaber og opretholder af alt liv i verden. Og jeg måtte erkende der på trappen, at det vist ikke var Guds Hellige Ånd, der havde mindet mig om netop dét bibelvers lige i den situation. Det var i hvert fald ikke mig, bibelverset handlede om, selv om hele familiens mennesker og dyr så forventningsfulde på mig.

Det var i netop det øjeblik, telefonen ringede. En ven var bekymret for en konflikt mellem nogle fælles kristne venner. Det blev en lang god snak – og en ny opgave. Fokus var blevet flyttet fra min selvoptagethed til andre mennesker. Derved blev der også flyttet fokus fra rengøringen til noget meget vigtigere.
’Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile’, siger Jesus. Men så fortsætter han: ’Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.’

Underligt, det med at man skal tage et åg på sig for at finde hvile. Nogle forklarer det med, at et åg fordeler en byrde rigtigt, så den bliver lettere at bære. Andre tænker sig, at der er tale om et dobbelt-åg, hvor Jesus bærer med.
Men under alle omstændigheder var det en ny opgave, som det åbenbart kun var mig, der kunne gøre noget ved. Den opgave tyngede på en god måde. Fokus var flyttet fra min usunde selvmedlidenhed til mine medmennesker.
Det var en ny opgave. Et åg, som jeg havde godt af at bære. Jeg tænker på, hvad det mon siger om Guds syn på husligt arbejde???
Mig siger det i hvert fald, at mennesker er det vigtigste.