Soldaternes hjem i 125 år

Kristen næstekærlighed og omsorg har været drivkraften i KFUMs Soldatermission i 125 år. Jubilæet fejres i weekenden i København. 
Fredag den 1. november 1889 blev dørene slået op til det første KFUMs Soldaterhjem. Det var i Fiolstræde i København, hvor nygifte H. H. Brandt var soldaterhjemsleder.

25-årige Brandt, der kom fra Ærø, var typograf og havde i en årrække assisteret den berømte gårdmissionær Clausen bl.a. som forsanger, når makkerparret turnerede rundt i Københavnske kasernegårde.
Lige fra 1889 har opgaven været at give soldater et hjem. Over tid har forståelsen af ordet hjem ændret sig, men tjeneste og tryghed har været gennemgående ønsker.

Optakten

Før 1889 havde der været en længere optakt til det første KFUMs Soldaterhjem. Ved krigen i 1864 blev der sendt soldatermissionærer fra Indre Mission ned til de danske soldater. Det skete med inspiration fra Amerika, hvor der var et stort arbejde for at sende bibler til soldaterne i borgerkrigen mellem nordstaterne og sydstaterne. I Danmark sendte Bibelselskabet Det Nye Testamente og salmebøger til danske soldater. Soldatermissionærer supplerede med personlige vidnesbyrd. Samtidig blev der også mere officielt sørget for, at der var feltpræster til de kæmpende danske soldater.
Efter 1864 blev der oprettet fællesskaber af og for soldaterne i tilknytning til Indre Mission. I Aarhus, Odense og Fredericia blev der lejet og indrettet lokaler til brug for indkaldte. Disse steder var forløbere for egentlige Soldaterhjem. Indre Mission i Odense indrettede i 1870 et lokale, der både fungerede som opholdssted for soldater og samtidig som mødested for Indre Missions møder.
Det første grundtvigske soldaterhjem åbnede den 13. november 1882, og op gennem 1870’erne havde grundtvigske kredse begyndt et arbejde blandt soldater, der samledes til sammenkomster i Københavns Højskoleforening.
I København var missionshuset Bethesda mødested for soldater efter 1882. Portneren åbnede sit hjem for opbyggelige møder for soldaterne, hvor 20-30 soldater kunne fylde stuen. I samme år fik gårdmissionær Clausen øje på soldaterne i København og fik tilladelse fra Københavns kommandant til at prædike i hovedstadens kasernegårde. Dem var der adskillige af, eftersom størstedelen af Danmarks Forsvar var garnisoneret i København. Ved kasernemøderne prædikede Clausen humørfyldt og drastisk, mens Brandt var fast forsanger og medvirkede ved aflæggelse af vidnesbyrd.
Arbejdet blandt soldaterne var en helt oplagt opgave for KFUM, der derfor nedsatte et udvalg med dette fokus. Først mange år senere blev KFUMs Soldatermission en selvstændig organisation.

Flere ønsker forenes i KFUMs Soldaterhjem

Med samlingen af soldaterhjemsarbejdet i KFUMs Soldaterhjem fra 1889 blev to store ønsker forenet. For det første var det intentionen at skabe et trygt sted for det indkaldte mandskab. I datidens København manglede der ikke tilbud eller væresteder for soldater. Byens mange kælderbeværtninger bød gerne soldaterne velkommen, og de tilbød også at opbevare soldaternes civile tøj ganske gratis, og ofte var der også gratis tobak til piben. Problemet var blot, at øl, spiritus og kortspil var nogle af de fristelser, der fulgte med. Endvidere færdedes byens prostituerede kvinder ligeledes i disse kælderbeværtninger. For de soldater, der havde vagt om vinteren, var der megen lediggang, og ifølge Brandt var det kun den mindste del af vintermandskabet, der ikke faldt i spil, drikkeri og usædelighed.
For det andet var det et ønske at nå alle værnepligtige – ikke blot dem, der i forvejen var opvokset i kirkelige kredse. I dag vil man sige, at intentionen på KFUMs Soldaterhjem er at række evangeliet til kirkefremmede. Dengang var andelen af kirkefremmede dog langt mindre, og egentlig ateisme var stort set kun et fænomen for den meget lille kulturradikale del af København. Men det var naturligt for idémagerne at tilbyde dette gode fællesskab for alle indkaldte soldater.
For bedre at forstå den historiske sammenhæng, er det værd at bemærke, at Indre Mission i København og arbejdet udfra Bethesda rummede diakoni i en langt højere grad end Indre Mission mange andre steder i landet. Ud fra missionshuset Bethesda var der et stort opsøgende arbejde over for alkoholikere, syge, fattige og hvem, der ellers kunne trænge til en hjælpende hånd. Kirkens Korshær, Magdalenehjemmet og Mariahjemmet er påbegyndt ud fra arbejdet i Københavns Indre Mission.

Omsorg for soldaterne er stadig relevant

Lige fra det første KFUMs Soldaterhjem åbnede for 125 år siden har kristen næstekærlighed og omsorg været drivkraften i arbejdet. Hvad enten det gælder at stå klar med mad, når værnepligtige kommer trætte hjem fra øvelse en sen aften, når en af de unge soldater spørger om forbøn for forholdet til kæresten eller noget helt tredje… Diakoni er den omsorg, der når hele vejen rundt om soldaten.
De seneste år med en aktivistisk dansk udenrigspolitik har i høj grad sat en ny ramme for KFUMs Soldatermission.
Fra 1998-2014 har der været soldaterhjem i udlandet, og fra 2012 er veteraner blevet tilbudt at kunne bo på KFUMs Soldaterhjem flere steder i landet.
Diakoni er stadig det bærende i soldatermissionen – også efter 125-års jubilæet.

Missionen

KFUMs Soldatermission
– Er en folkekirkelig organisation, der driver KFUMs Soldaterhjem 14 steder i Danmark.
– Har netop udgivet jubilæumsbogen: Krig og fred. KFUMs Soldaterhjem 125 år (114 sider. pris: 50,- kr.)
– Fra 1998–2014 har der været KFUMs Soldaterhjem med udsendte danske soldater i Bosnien, Kosovo, Irak, Libanon og Afghanistan.
– På 4 soldaterhjem tilbydes Rekreationsboliger til veteraner med krigens ar på krop og sjæl.

Af Bjarke Friis