Har du religion eller en relation?

Vores tro defineres ofte ud fra værdier, verdenssyn og normer – fremfor vægtningen af en personlig og levende relation med Jesus.

Har du lagt mærke til, at vores bønner til Gud ofte minder om en to-do-liste, som vi lige skal have afkrydset? ’Gud vær med her, og velsign dette, og rør ham her, og beskyt mig i det her… Det handler om opgaver, og det er meget operationelt, men ikke særligt relationelt. Det minder mere om et forretningsmøde og en snak med en kollega end en kærlighedsrelation til Jesus.
Taler vi sådan med vores venner og familie? Nej, vi ville fortælle dem om vores dag, vores drømme og vores dybeste følelser. Om nederlag og sejre. Hvorfor gør vi ikke det med Gud? Hvorfor søger vi og hviler vi ikke bare i hans nærvær?
Vi beder så ofte Gud om at velsigne os fremfor blot at fortælle ham, at vi elsker ham, at vi nyder hans nærvær, og at vi ikke kan forestille os at leve uden ham i vores liv.
Ofte ender vores tro nemlig med at være en slags partiprogram, hvor vi har defineret vores værdier, verdenssyn og den rette måde at leve på. Og vi forsvarer det gerne over for venner og studiekammerater som en sand politiker. Vi fortæller gerne studiekammerater, hvordan kristendom ikke er en religion, men en relation, fordi vi ikke kan frelse os selv, men tager imod Guds hjælp. Det er sandt. Men ofte lever vi selv i religiøsitet – altså i en forbindelse til Gud, som ikke bærer særlig meget præg af en relation, men derimod af en masse religiøse handlinger.
Jeg har for nyligt været i Bethel Church, en spændende kirke i Redding i Californien. Her fortalte en af de mange bibelskoleelever mig, hvordan det var gået op for ham, at hans relation til Gud også måtte indebære følelser, hvis det skulle være en ægte relation og ikke bare en teoretisk en af slagsen. For alle hans andre virkelige relationer rummede jo følelser. Hvorfor skulle det være anderledes med Gud?
Betyder det så, at det hele skal være føleri, og at vores tro baseres på følelser? Nej, selvfølgelig ikke. Men det betyder, at vores relation til Gud også bør rumme følelser. Ligesom enhver anden dyb relation skal vores relation til Gud udvikles. Det indebærer, at vi har nye oplevelser, erfaringer og ser nye sider af den anden person, ligesom med en god ven eller en kæreste.
Synes du, jeg tegner et for romantisk og følelsespræget billede af troen? Hvorfor betegner Jesus så sig selv som brudgommen og os som bruden? Fordi han ønsker en kærlighedsrelation. Ikke bare til kirken som helhed, men til dig. Personligt. Det er lige dér, vi finder livet.