Har hånd du lagt…

Grundtvigs salme ’Har hånd du lagt på Herrens plov, da se dig ej tilbage!’ minder mig altid om en oplevelse, jeg selv havde som barn.

Jeg er født og opvokset på landet. Som dreng fik jeg til opgave at gå bag en plov på vores mark. Jeg skulle med mine to hænder styre en énfuret plov, mens min far kørte traktoren, som i langsomt tempo trak afsted med ploven. Det var nemt at styre ploven. Blot jeg huskede hele tiden at have opmærksomheden rettet mod, at plovskæret var nede i furen.
På et tidspunkt, mens jeg gik og styrede ploven, kikkede jeg tilbage et kort øjeblik. Jeg ville betragte plovens resultat bag mig. Og det syntes jeg så fint ud. Jeg havde pløjet lige. Det kunne jeg se.
Et par sekunder senere kikkede jeg igen på plovskæret. Jeg konstaterede, at plovskæret ikke var i furen, men lå løst ovenpå jorden. Af egen kraft forsøgte jeg at få plovskæret ned i furen igen, så pløjningen kunne fortsætte, men forgæves.
Der var kun ét at gøre, nemlig at råbe til min far på traktoren, at han skulle stoppe kørslen fremad og bakke en halv meter tilbage. Det gjorde han. Jeg fik anbragt plovskæret i furen, og nu gik det fremad med pløjningen.
Dengang bag ploven lærte jeg, at jeg ikke skal se mig tilbage, hvis min pløjning skal lykkes.

Når jeg som voksen møder Grundtvig-salmen ”Har hånd du lagt på Herrens plov, da se dig ej tilbage!”, tænker jeg på dengang, da jeg gik bag ploven. De citerede ord fra Grundtvigsalmen bærer i salmebogen stjernehenvisning til Lukasevangeliet kap. 9 vers 62, og disse evangelieord fra Jesus lyder sådan (i Bibelen på Hverdagsdansk, 3. udg., 1. oplag):

”Når du begynder at pløje, skal du se fremad og ikke tilbage. De, der hele tiden ser sig tilbage, kan ikke arbejde i Guds rige.”