På eventyr med Jesus i Bangladesh

Flere end 6000 sagde ja til Jesus, og mange blev helbredt, da Gospel Outreach var i Bangladesh for nylig. Eksempelvis kunne en pige, der havde været stum i syv år, pludselig tale igen! Her fortæller Anja Due om sin tur med Gospel Outreach til Bangladesh.

Her sidder jeg så og venter på ”takeoff”. Jeg skal på nye eventyr med Jesus.Denne gang har flyet kurs mod Bangladesh.

For det er vanedannende at se flere tusind mennesker tage imod Jesus som sin frelser. Det er mindre end et år siden, jeg første gang var på missionsrejse med Gospel Outreach – en missionsorganisation, der blev oprettet af Per Hyldgaard for 10 år siden og har rødderne solidt plantet i den nordjyske muld.
Dengang var min familie på fire med i Brasilien. Allerede dér bestemte jeg mig for at tage med på sådan en missionstur igen – og nu er jeg så på vej mod regionen Birganj, der ligger i det nordlige Bangladesh.
Aftensmaden består af ris og kylling – den ret kommer vi til at leve af 2 gange om dagen den næste uges tid. Eneste variation bliver mængden af karry og de grøntsager, der serveres til.

Meget få kristne

Da vi ankommer til børnehjemmet ”Home of peace”, bliver vi modtaget af syngende og dansende piger. Børnehjemmet bliver vores hjem de næste 5 dage. Det er en dejlig oase midt i et land præget af islam. Her er 90,4% muslimer, 8,2% hinduer, mens kristne og andre minoriteter udgør de resterende 1,4%.
Alle børn, både de fnisende piger og de seje drenge, har ventet spændt på vores ankomst. Vi får alle en blomst, og det er rørende at blive modtaget af 300 bengalske børn klædt i farvestrålende dragter. Børnehjemmet giver forældreløse børn og børn af fattige forældre et trygt kristent hjem og en god skoleuddannelse – noget som oftest kun er forundt børn med velstående forældre.

Tålmodighed er vigtigt

Vores team består af tre amerikanere og seks danskere, og vi bruger ankomstdagen på at lære hinanden at kende, planlægge og fordele opgaver.
Hver formiddag skal vi ud i de omkringliggende landsbyer. Der er arrangeret seminar for ledere og præster, og hver eftermiddag, inden det store festivalmøde, er der børnefestival. Tålmodighed og fleksibilitet er kodeord herude, da man ikke har helt samme og stramme opfattelse af tidsbegrebet som herhjemme.
Onsdag morgen går det løs. Vi deler os op i 2 hold – 3 personer på hvert – som skal ud til to forskellige landsbyer.
Mit hold sættes af som det første, og vi følger en lille sti ind mod landsbyen. Tolken forsvinder bag lerhusene, mens der dukker flere folk op, som er kommet for at se de ”hvide og anderledes” mennesker fra Europa. Efter 8-10 minutters tid vender tolken tilbage med plasticstole til os alle 4, og vi sætter os, mens folk henter måtter at sidde på.
En fra teamet byder velkommen til vores lille møde, og vi skiftes til at dele historier om Guds kærlighed fra Bibelen og fra vores egne liv. Der er mange børn i landsbyerne, så vi har lånt en hånddukke fra den amerikanske pastorkone, der skal stå for børnefestivalen. Jeg er udnævnt til dukkefører, og specielt børnene elsker, når dukken Anna fortæller en bibelhistorie. Det gælder om at finde sine kreative evner frem og tilpasse sig til hver landsby.

Langt væk hjemmefra

Mens den sidste fra teamet fortæller om Jesu frelse og helbredelse, kigger jeg mig omkring. Her sidder jeg på landsbyens ”torv” på en plasticstol under nogle store træers skygge. Min stol står så tæt på en bundet kalv, at den gerne vil gnubbe sig op ad den. Rundt om os står der flere køer bundet og spiser lidt hø, og en ordentlig høstak rejser sig i den ene side.
Duften er ikke helt så ”venlig” i den meget fugtige middagsvarme, hvor temperaturen er 35 grader. Nogle folk sidder på store, fældede bambusrør, som udgør en slags bænk, og nogle mødre sidder på stole eller taburetter og ammer deres børn.
Nogle gange må man tale ekstra højt, for at tolken kan høre, hvad man siger, for vi sidder kun 30 meter fra den meget larmende landevej. Man føler sig ”in the middle of nowhere” og er virkelig langt væk fra alt kendt. Men vi taler til virkelige mennesker, som har en hverdag med virkelige problemer.

Mange bliver helbredt

Mange løfter hånden som tegn på, at de ønsker at tage imod Jesus som deres frelser, og vi får lov til at bede for mange syge. Det er fantastisk at se, hvordan folk med rygsmerter og knæskader blive raske, når vi lægger hænderne på dem. Herude er arbejdet fysisk hårdt, så det er altafgørende at være frisk for at kunne skaffe mad og overleve.
Lige inden vi skal til at gå, kommer en pige med amuletter om halsen og sin ene arm. Vi kan se, hun har det meget dårligt og er besat af onde ånder. Tolken siger, hun skal smide amuletterne væk og gøre op med den religiøse handling, der ligger bag, for at hun kan blive fri. Der er mange okkulte traditioner i de forskellige religioner, som åbner op for dæmoner, uden at folk er bevidste om det.
Vi deler festival-invitationer ud til pigen og resten af landsbyen. Her står bl.a., at der kommer busser og henter folk fra alle de landsbyer, vi besøger. På den måde får folk mulighed for at komme og høre mere om Jesus, og de kan tage syge med til forbøn. Vi vinker farvel og går ud til landevejen.

Trafikken er kaotisk

Til vores overraskelse ser vi, at vi skal ud at køre med en ”three wheeler” – en knallert med 2 træbænke med tag over. Endnu en ”interessant” oplevelse for os, for trafikken er kaotisk. Glem alle danske trafikregler, for her er det den stærkeste, som kommer frem. Man overhaler gerne en bil, selvom selvsamme bil er ved at overhale en mand på en cykel med lad og et stort læs hø ovenpå.
Hvis man ikke dytter, får man halvdelen af skylden i tilfælde af en ulykke. Så der dyttes i ét væk, uanset om man kører på landevej eller en mindre grusvej, hvor der kun går dyr og græsser i vejkanten.

Næsten alle siger ja til Jesus

Ved næste landsby må vi gå det sidste stykke, da vores lille køretøj er for bredt til stien. Vi modtages igen med nysgerrige blikke og glade smil. En ung, kristen fyr fra landsbyen har opstillet træbænke til os, og folk er allerde stimlet sammen.
Vi fortæller igen om Guds kærlighed, og mange vælger igen at invitere Jesus ind i deres liv. Efter mødet bliver vi fulgt helt ud til vores ”bil” af flere fra landsbyen, for sådan viser man høflighed over for sine gæster.
Til den efterfølgende frokost på børnehjemmet samles begge hold rundt om bordet, og begejstringen er stor.
– Hvor er det vildt, at 95% af landsbyen tager imod indbydelsen til frelse, og at alle vi beder for, bliver raske, siger Morten fra Aalborg.
Vi er alle så taknemlige, at hver bordbøn også bliver en takkebøn til Gud for alle de frelste og helbredte.

Præsterne bliver trænet

Hver formiddag samles omkring 400 præster og ledere fra hele Bangladesh i kirkesalen på børnehjemmet. Den anden side af GO’s vision er nemlig at udruste pastorer og ledere, så man styrker dem, der står med ansvaret for kirkerne i det land, man besøger.
Den amerikanske præst fra teamet og Per Hyldgaard underviser lederne i fire lektioner hver dag. De bliver opmuntret til at tage lederskab, til at gå foran og indtage deres by. De udfordres til at få en vision fra himlen og forstå, at de med Guds kraft kan ændre nationen.
Samtidig bliver de trænet til at modtage de nyfrelste fra festivalen. Nye kirker er flere gange opstået, efter GO har haft kampagne i området. Andre gange er kirkers antal fordoblet.

Guds kraft er til stede

På den sidste dag af det fire dage lange seminar har flere af deltagerne stillet sig i en lang række inde i kirkesalen. De ønsker at blive døbt med Helligånden og få tungetale. Vi lægger hænderne på hver enkelt, og én efter én begynder de at tale i tunger. Sikke en glæde at se strømme af levende vand flyde fra folks indre!
Efterfølgende stiller alle sig i kø, og vi velsigner hver eneste – mænd beder for mænd og kvinder beder for kvinder. Her er det også kultur, at mænd og kvinder sidder i hver sin side af kirken. Det er så skønt at se, at hver eneste vi beder for, bliver rørt af Guds ånd. Nogle begynder at græde, mens andre ryster under Guds kraft.
Det er så varmt, at nogle af os bogstavelig talt drypper af sved, men aldrig har glæden været større, da vi går derfra. Det er så stort at se, hvordan Gud bruger alle fra teamet til at velsigne og opmuntre præsterne og lederne, så de kan gå opmuntret og styrket derfra med ånd og kraft til at forandre deres land.

Evangeliet fortælles til børnene via dukketeater

Vores dagsprogram er pakket, så kort efter frokost er der børnefestival. Konen til den amerikanske præst har medbragt en kuffert, som er fyldt med diverse remedier til at fortælle bibelhistorier med.
Hvert møde har et emne, som bliver forklaret gennem fx skuespil, hvor nogle børn deltager sammen med hjælpere fra teamet. Denne gang fortæller vi om Jesus som frelser, herre, forsørger, helbreder og beskytter.
Morten fra Aalborg spiller flere gange Jesus i nogle skuespil, og en dag skal jeg spille blinde Bartimæus. Med god mimik – præstekonen er en god inspirator – viser jeg, hvor vildt det er at blive helbredt for blindhed. Børnenes begejstring er stor, da ”Jesus” giver ”Bartimæus” high five, idet ”Bartimæus” prøver at sige tak ved at give hånd. Det er også fantastisk at se, hvordan børnene er frie og glade og råber ”amen” og ”halleluja”, når de svarer på spørgsmål.
Børnene lærer, at Gud er mægtig, og at Jesus har al magt. De hører historien om den gode hyrde, og der lægges vægt på, at det er vigtigt at have et personligt forhold til Jesus. Børnene bliver forklaret, at vi mennesker er som får, og at de kan høre, hvad hyrden siger.
Den sidste dag deles der tre ting ud til hvert barn, som minder dem om nogle af de emner, de har hørt i løbet af ugen. Det er en glæde at dele tingene ud til de 300 børn, for vi lægger samtidig hænderne på dem og velsigner dem i Jesu navn.

Flere tusinde bliver frelst

Dagens højdepunkt er festival-møderne, der begynder allerede ved 16-tiden, fordi det hurtigt bliver mørkt. Desuden har man taget hensyn til, at den muslimske bøn sendes ud over højtalere klokken 18.00-18.15.
Det er et fantastisk syn, der møder os på vej ind på mødepladsen. Et farverigt telt-loft fylder et stort areal, og folk er begyndt at tage plads på måtterne. Overalt langs siderne på pladsen står der minibusser og køretøjer af alle slags og størrelser. Lovsangsteamet byder velkommen og synger og spiller sange, der selvfølgelig har lyd og klang, som musikken har i dette land. De danser med fagter til nogle sange, og der går sport i det for os danskere at prøve at lære både danse og fagter.
Efter lovsangen bliver Per Hyldgaard introduceret og budt velkommen til scenen. Ingen andre end danskere kan udtale hans navn korrekt, selvom de virkelig anstrenger sig.
Per taler et enkelt, men klart budskab om vores behov for Jesu frelse. Han fortæller historier fra Bibelen og sit eget liv. Folk er bestemt ikke i tvivl om, hvad synd er, og det bliver tydeligt forklaret, hvordan Jesus har frelst os gennem sin død på korset. Masser rækker hånden i vejret som tegn på, at de ønsker at blive frelst. I alt bliver 6570 frelst på fire aftener! Intet er større end at se mennesker gå fra evig død til evigt liv.
Flere hundrede hjælpere skriver hurtigt de nyfrelstes navne op, så de efterfølgende kan kontaktes af og tilknyttes kristne fælleskaber fra de områder, de bor i.
Efterfølgende bedes der en fælles bøn for syge, mens folk lægger hænderne på det syge sted på deres krop. Per beder folk om at tjekke, om de kan mærke forskel i kroppen, og overalt rækkes hænderne op. Ved hjælp af tolke finder vi ud af, hvad folk er blevet helbredt for, og hvor længe de har været syge.

Pige kan tale igen efter syv års stumhed

Glæden og begejstringen er stor, da en mand fortæller, hvordan han er blevet helbredt for døvhed på det ene øre. En dame bliver helbredt for flere års hovedpine, og en mor, der har kørt 12 timer i bil med sin datter, græder af glæde, da datteren bliver helbredt efter syv års stumhed.
Datteren kunne tidligere tale, men blev af en eller anden grund pludselig stum. De første ord, datteren siger, er:
– Jesus har helbredt mig.
Ingen er i tvivl om Guds helbredende kraft. Flere med ryg- og ben-smerter bliver helbredt. Køen af helbredte er så lang, at tolken tager over, og festen forsætter, mens vi efter en lang dag kører tilbage mod børnehjemmet. I bilen takker vi Jesus for alle de mennesker, der har taget imod hans frelse. Med stor glæde i vores hjerter og samtaler på både dansk og engelsk kommer vi hjem til en sen aftensmad, som nogen igen har stået og forberedt til os.

En glød er tændt

Da det bliver søndag, er en helt fantastisk missionstur til ende – eventyret i Bangladesh er slut, og nu går turen hjem til Danmark. Gud har været med os fra først til sidst og passet på os på alle måder.
Jeg glemmer aldrig, at Guds frelse, helbredelse og befrielse kom til disse skønne og imødekommende mennesker, fordi vi var villige til at gå. På trods af den fugtige varme, til tider manglende vand i bruseren og en ventilator, der sjældent virkede, var det absolut en billig pris at betale i forhold til at se mennesker blive revet ud af mørkets rige og ført ind i lysets rige. Jesus befaler os at gå ud i al verden – og jeg har igen oplevet den glæde og velsignelse, det er at fortælle om ham til andre folkeslag.
Gad vide, hvor turen går hen næste gang? En glød er i hvert fald tændt i mit hjerte. Jeg skal helt sikkert af sted med Gospel Outreach igen…

Af Anja Due, Aalborg