Frosset vand blev varmt ved hemmelig dåb i flod

Bohus opsøgte den hemmelige kirke af
eventyrlyst, men snart blev det alvor at være blandt de forfulgte kristne i Tjekkiet.

Det var bidende koldt. Alligevel trådte Bohus ud i den iskolde flod som medhjælper for præsten. Ca. 30 ny-kristne var ankommet fra hovedstaden Prag for i al hemmelighed at blive døbt…

– Under kommunismen blev de kristne meget forfulgt i Tjekkiet, fortæller Bohus.
– De officielle kirker var infiltreret af spioner for det hemmelige politi. Derfor opsøgte mange undergrundskirken. Her foregik dåben udendørs i floder og søer – og under fuld neddykning.
Men det kunne koste en præst og hans hjælpere syv års fængsel at medvirke ved en dåb. Derfor samlede man som regel mange, som blev døbt på én gang på et hemmeligt afsidesliggende sted, fortæller Bohus til Udfordringen.

Iskoldt vand blev varmt

– Jeg husker, at vandet var så koldt, at jeg næsten ikke kunne holde ud at stå i det. Der var minus tre grader den dag. Vandet i floden var frosset til is inde ved kanten. Selv et vandfald var frosset til.
Vandet gik mig op til lårene. Og det tog lang tid at døbe så mange mennesker. Jeg var ung og kunne ikke holde smerten ud. Jeg bad til Gud om, at han ville hjælpe mig imod kulden, for ellers var jeg nødt til at gå op, fortæller Bohus.
– Og pludselig mærkede jeg, at vandet ikke længere var så koldt. Jeg følte ikke længere smerten. Det blev stadig varmere. Jeg husker, at jeg i min bøn sagde: Sådan. Nu er det tilpas, Gud. Ikke mere…
Det var et mirakel, der skete, fastslår Bohus Sikora med dyb alvor og tænker tilbage på den hårde tid under kommunismen, hvor de kristne oplevede Guds hjælp og nærvær meget stærkere end i dag, hvor vestlig materialisme og umoral trænger sig på.
I dag er han præst i en pinsekirke i Tjekkiet. Vi møder ham på Udfordringens kampagne i Tchad, hvor han er taget med for at opleve Guds kraft igen. En dansk erhvervsmand har betalt hans rejse.

Spioner i kirken

Bohus er født i 1961. Han blev som ung interesseret i den hemmelige undergrundskirke. Den officielle kirke havde han slet ikke fidus til:
– Sovjetunionen besatte efter 2. verdenskrig Tjekkoslovakiet og indsatte et kommunistisk regime. Myndighederne fandt på en effektiv måde at kontrollere kirken: Staten gav præsterne en del af deres løn. Til gengæld kunne de intet foretage sig uden tilladelse. Og de blev pålagt at spionere for det hemmelige politi, ligesom der altid var nogle spioner i enhver registreret menighed, som skulle spionere imod præsten og medlemmerne.
Sådan var det i den officielle kirke, og det har været svært for mange bagefter at tilgive præsterne og dem, der stak deres brødre og søstre.
I 1968 – da jeg var syv år – forsøgte mit folk at gøre oprør imod Sovjet. I en kort periode blev det også nemmere for kirken, men russerne sendte kampvogne og slog frihedskampen ned, og så blev tingene igen værre.

Forældre skændtes om forskellig religion

– Derhjemme var far katolik, mens mor var lutheraner. Og de diskuterede altid. Far var ret ligeglad med sin religion, men mor hånede hans tro på jomfru Maria og helgener. Jeg fik derfor ikke nogen positiv kristen opdragelse hjemmefra. Tværtimod.
Men jeg var eventyrlysten, og som 18-årig var jeg med en kammerat til et hemmeligt møde i et privat hus, hvor der var samlet 150. Vi måtte være meget forsigtige for ikke at blive afsløret af det hemmelige politi. Det kunne koste fysiske tæsk og fængsel og mange andre problemer, hvis man blev opdaget.
Her blev jeg omvendt og angrede min synd. Jeg besluttede at følge Jesus, uanset hvad det ville koste mig, for jeg vidste, at det var sandheden, jeg her mødte, fortæller Bohus Sikora.
– Det var omkring 1985-89, jeg kom i denne huskirke. Den dåb i floden, jeg fortalte dig om, foregik i vinteren 1986-87 ca. 30 km udenfor Prag.
Jeg var med til en massedåb to gange mere. Og selv om det begyndte som eventyrlyst, så forstod jeg, at nu var det alvor.
Engang var hundrede kristne samlet på en gård til en lejr. Pludselig dukkede politiet op og arresterede folk. Ejeren og to andre blev sat i fængsel, og man vidste ikke, om de nogensinde kom ud igen. Nogle mennesker forsvandt jo bare eller blev udsat for en fingeret ulykke, hvor de blev presset ud over en skrænt eller tvunget til at køre ind i en mur.
Så vi bad meget for de tre fængslede, og efter to måneder blev de pludselig løsladt – uden nogen forklaring.

Hele familien frelst

– Jeg var meget knyttet til min søster, og hun fulgte mig snart i min nye tro. Senere blev hele min familie troende og begyndte at komme i undergrundskirken, hvor det ikke handlede om katolicisme eller lutherdom, men om Jesus Kristus selv.
Jeg blev forelsket i en pige i den hemmelige kirke, og vi blev gift i 1984 og flyttede til en anden by, efter at jeg havde aftjent min værnepligt to år i hæren.
Maria kom fra en stærk kristen familie. Hendes farfar var som en apostel for den hemmelige kirke.

Forsøgte at dræbe præsten med gift

– Engang blev hendes farfar inviteret ud til en tidligere alkoholiker, som var blevet troende og havde droppet sprutten. Men hans kone var rasende: Jeg kunne holde dig ud som dranker, men skal du nu til at være hellig! hvæsede hun.
Da min kones farfar og nogle andre fra den hemmelige kirke besøgte parret, indbød hun dem mærkeligt nok på middag. De afslog høfligt, men hun insisterede, og så satte de sig til bords.
Min kones farfar havde på fornemmelsen, at der var noget galt med maden, men han var nødt til at spise. Så han bad bordbøn og bad om, at Gud ville velsigne maden. Så spiste han og de andre, mens den vrede hustru betragtede dem.

Giften virkede ikke!

– Lidt efter gik hun ud og gav noget af maden til en kat. Kort efter døde katten, fordi hun havde blandet gift i maden. Hun var kommet i tvivl, om giften virkelig virkede, men nu så hun, at katten døde. I sin desperation afprøvede hun også maden på et andet husdyr, som straks døde. Men inde i stuen spiste de kristne maden – uden at der skete dem noget.
Så fortrød hun det onde, hun havde forsøgt, og bad både Gud og mennesker om tilgivelse.
Sådan greb Gud ind.

Forfulgt af ulve

– Marias farfar oplevede flere overnaturlige redninger.
Han blev engang ved vintertid forfulgt af sultne ulve. Han bad og bad om beskyttelse. Da han ikke kunne flygte mere, stirrede han og ulvene på hinanden. Men de gjorde ham ikke noget. Han følte, at nogen eller noget beskyttede ham.
En anden gang fastede og bad han i en uge for at overvinde noget ondt. Til sidst hørte han en høj lyd som af en hær, der var i krig. Så blev der stille, og problemet var overvundet.

Hustru kunne ikke kende hjemvendt kz-fange

– Under 2. verdenskrig blev han sat i kz-lejr af nazisterne. Flere gange skulle han henrettes – men blev reddet af ”tilfældigheder”.
Efter et år lykkedes det ham at undslippe kz-lejren. Han var da så udmarvet, at hans kone ikke kunne kende ham, da han bankede på døren. Hun troede bogstaveligt talt, at det var en fremmed, der ville snyde hende.
Hun brugte en hel time på at stille ham alle mulige private spørgsmål, før hun indså, at det virkelig var ham. Så fysisk nedbrudt var hans krop…
Til gengæld havde hans åndelige liv udviklet sig under den svære tid. Han havde profetisk gave og forudsagde, at nogle fra Tjekkiet skulle flytte til Polen. Det skete også. I Polen fandtes der dengang mennesketomme landsbyer på grund af krigen. Men ca. 300 kristne fra vores egn flyttede til Polen. Og det blev til gavn for den østlige del af Polen, hvor der i dag er mange pinsekristne, mens resten af landet er meget katolsk.

Frihed omsider

– Hen imod 1989 oplevede vi igen en lettelse i de vanskelige forhold. Det begyndte med, at Lech Walesa organiserede skibsværftsarbejderne i Solidaritet sammen med kirken, og myndighederne var tvunget til at løsne kontrollen. Jeg fordelte mange bøger og bibler fra vesten. Jeg fik også mulighed for at formidle tv-programmer om skabelsen til tjekkisk tv. Og bagefter var der tusind biblioteker og andre, som kontaktede os for at få videoerne. Efter 40 år med ateistisk diktatur var der en enorm sult efter kristendom.
Men vi turde stadig ikke tro på, at det ville fortsætte. Det var et Guds mirakel. Gud greb ind. Og den 17. november 1989 blev muren i Berlin åbnet, og så tog udviklingen hurtigt fart. Den kunne ikke stoppes. Jeg døbte ca. 30 i det første år efter, at friheden kom.

Rejser i mange lande

Bohuslav Sikora var hemmelig præst indtil 1989. Men han afviste fortsat at lade kirken registrere og få løn fra det offentlige. Han ville ikke i lommen på nogen. Han har lært, at det er bedre at stole på Gud trods alle de vanskeligheder, det kan føre med sig. Og personligt er han blevet belønnet gennem en stor gave, så han kan rejse til mange lande og opleve Guds kraft og vækkelse.
– Hvad synes du om Udfordringens kampagne i Tchad med Per Hyldgaard?
– Det var en meget hård tur, men jeg glæder mig over de 1.101 afrikanere, som tog imod Jesus. Og jeg tror, at kirkerne fremover vil tro mere på evangeliets kraft. Desværre ser det ud, som om nogle af de gamle kirker lukker af for Guds velsignelse og helbredelse. Det oplever vi jo også hos os i Europa.
Men jeg tror, der vil komme en god frugt ud af denne kampagne! slutter Bohus, mens vi sammen kører otte timer i en bus gennem Tchad.