KD og abort

Helge Hoffmann stiller i et debatindlæg spørgsmålet, om ikke Kristendemokraterne har pligt til at komme med et gennemtænkt forslag til, hvordan provokeret abort i praksis kan afskaffes, herunder hvordan de afledte effekter kan håndteres.
Det er præcis det, KD gør. Vi koncentrerer os om gennemtænkte forslag til, hvordan aborttallet kan reduceres, ved at give de pågældende mennesker mulighed for at vælge alternativer til abort. Og KD fremsatte i 2011 forslag om obligatorisk rådgivning og oplysning.
Parret skal kende mulighederne for at beholde barnet og oplyses om fosterets fysiske udvikling, før indgrebet kan foretages. Med et slag ville fostrets status være ændret til menneskeligt liv og aborten gjort mindre fri. Det ville være et kæmpe skridt i den rigtige retning. Men samtlige partier fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti afviste forslaget. Liselotte Blixt (DF) mente, det var direkte udansk, at kvinden skulle skrive under på at have modtaget oplysning, for at få … ”ret til det hun har krav på”.
Helge Hoffmann overser således ikke kun, at KD mangler 90 mandater. Udgangspunktet for abortproblemet har også rykket sig efter 40 år.
Nye generationer er vokset op med denne ret til at få barnet fjernet. Tillad mig et øjeblik at sætte mig i deres sted og skulle høre på, at min mor, søster, barnebarn eller kæreste blev beskyldt for at være kriminel. Jeg ville blive rasende. Hvad værre er – jeg ville blokere over for ethvert efterfølgende argument.
Hvad en holdningsændring kan betyde, illustreres bedst gennem et eksempel. Da kristendommen kom til Danmark for 1.000 år siden, var blodhævn alment forekommende.
Først forbød kirken derfor drab inde i kirkerummet. Derefter forbød de drab på markedspladsen uden for kirken. Så kom turen til, at det var forbudt inden for bymuren. Til sidst blev det lov over hele landet. Med andre ord: Kan man ikke klatre op ad en lodret klippeside, så må man finde en anden vej til målet.
Kristendemokraterne kan ikke lovgive sig til en holdningsændring, men vi vil fremelske den ved at tilbyde muligheder, som både etisk, fysisk og psykisk er reelle og indlysende bedre alternativer til et så voldsomt indgreb, som aborten rent faktisk er.
Den holdning underbygges efter min mening af Poul Hoffmans sammenligning mellem aborter og jødedrab under Nazityskland. For heller ikke dengang kunne man lave en lov, der forbød uhyrlighederne. Derfor tilvejebragte fornuftigt tænkende mennesker redningsmuligheder, som jøderne kunne vælge at tage imod. Jeg tror ikke, Helge Hoffmann mener, at man cementerede jødeforfølgelserne ved at redde dem, man kunne. Præcis det samme i dag.
En af mine elever gjorde brug af en fortrydelsespille. Dér blev hun klar over, at det ikke var ”gratis”. Hende – og alle de andre – vil KD stille sig ved siden af.
Når Helge Hoffmann og jeg taler forbi hinanden, kunne det skyldes, at en præst, der yder sjælesorg, kan inddrage skyld og nåde i en proces, der hjælper mennesket.
KD er et politisk parti. At forlange strengere straffe for stort set alt er ganske populært for tiden. Men jeg er i dette tilfælde overbevist om, at det hverken vil øge forståelsen for det overgreb, abort er, eller hjælpe de mange mennesker, der betaler prisen for indgrebet. (Forkortet, red.)
Stig Grenov
Kristendemokraternes
Landsformand
Erantisvej 2, Hørsholm