20.000 blev kristne gennem Falks kampagner i 2014

Den danske missionær dr. Egon Falk gennemfører hvert år adskillige massemøder i Tanzania, hvor han også driver bibelskole.
Den danske missionær dr. Egon Falk gennemfører hvert år adskillige massemøder i Tanzania, hvor han også driver bibelskole.

 

 

Men ekstreme muslimer truer også med at tage magten i Tanzania.

– Vi har registreret mindst 20.000 mennesker ved navn og adresser, som blev frelst igennem vore evangeliske kampagner i 2014. Vi ved, at mange flere – som ikke blev registreret – har givet deres liv til Jesus.

Det fortæller Hannah og Egon Falk i deres julebrev til de danske og norske støtter. – Ved den sidste kampagne i Kibaigwa blev 2.612 mennesker frelst og deres liv forvandlede for altid, fortsætter det danske missionærpar. – Der er ikke nok plads til at fortælle om alle disse mirakler, men sandheden er, at hvis vi ikke rejste ud til disse steder for at forkynde om Jesus Kristus, ville hundredevis af mennesker være legemligt og åndeligt døde i dag. Mennesker som bor derude i disse afsides beliggende landsbyer oplever forfærdelige lidelser, og vi har ikke ord nok til at forklare det – men vi lider sammen med dem!

Muslimsk fare
Danske Egon og Hannah Falk ses midt i billedet, omgivet af dette års uddannede præster og evangelister fra New Life Outreach.
Danske Egon og Hannah Falk ses midt i billedet, omgivet af dette års uddannede præster og evangelister fra New Life Outreach.

– I denne tid oplever Tanzania det mest kritiske tidspunkt i dets historie. En ekstrem muslimsk, mørk og ond magt bevæger sig hurtigt ind over landet og tager autoritet i nøglepositioner iblandt befolkningen. Hvis vor Gud ikke griber ind på en overnaturlig måde, er der en stor risiko for, at Tanzania snart bliver en muslimsk stat, frygter Egon Falk. New Life Outreach, som er navnet på Falks organisation, er den eneste organisation i Tanzania, som på fuld tid og systematisk prædiker det kristne evangelium fra landsby til landsby. Igennem de sidste 13 år har NLO uddannet og udsendt flere end 600 pastorer og prædikanter, som planter nye kirker over alt i landet. – Hvorfor Gud kaldte os til at være på frontlinjen, ved vi ikke – men det gjorde han. En ting ved vi – vi kan ikke gøre dette alene, og vi er så taknemmelige over for alle vore partnere og venner, som igen og igen har løftet vore hænder og hjerter. Vi siger inderligt tak, siger Falks, som behøvede mindst ”et 150.000 kr. mirakel” for at kunne betale deres regninger ved afslutningen af året. Alligevel er de fulde af tro på, at nye titusinder vil modtage Jesus i troen gennem kampagnerne i 2015.
New life Outreachs danske hjemmeside er nlo.dk.