Efterskoler har Åbent Hus for nye elever og forældre

Efterskolerne holder en åben aften den. 14. januar.
Efterskolerne holder en åben aften den. 14. januar.

 

Efterskolerne holder en åben aften den 14. januar. Her kan potentielle elever og deres forældre prøve at finde den helt rigtige skole til de sidste skoleår.

På Efterskolernes Aften den 14. januar inviterer efterskolerne unge og deres forældre til aftensmad, kaffe og orientering.

Skoleleder Finn Mester-Christensen fra Frydensberg og Anders Christensen fra Djurslands Efterskole taler varmt om værdien af efterskoleophold, som giver venner for livet.
Skoleleder Finn Mester-Christensen fra Frydensberg og Anders Christensen fra Djurslands Efterskole taler varmt om værdien af efterskoleophold, som giver venner for livet.

”Kom og spis gratis på ”Restaurant DE” og se vores skole 14.01. Samling med info og musik kl 19.00”, lyder invitationen fra Djurslands Efterskole. De 238 skoler i Efterskoleforeningen slår dørene op to gange om året for at sikre sig elever til det kommende skoleår. Den enkelte efterskole gør meget ud af at profilere sig med specialer som sport, musik eller spændende rejser for at fange interessen hos de unge og deres forældre. Her er de åbne arrangementer en chance for at fremvise både faciliteter og glade elever.

Skal danne og uddanne

– Vi håber, at der kommer en masse potentielle elever, som opdager, at ’Fryd’ er en super efterskole, hvor man kan få lov at være ”sig selv”, siger skoleleder Finn Mester-Christensen fra Frydensberg Efterskole om sine forventninger til aftenarrangementet. Men hvorfor skal man i det hele taget vælge at gå på efterskole eller sende sine børn på en? Og hvilken betydning har det med skolens kristne grundlag? – En efterskole er en sjov størrelse, hvor man kan prøve at flytte hjemmefra i sikre rammer. Det har mange elever behov for. Samtidig er det alle skolers opgave både at Uddanne og Danne! Dannelses-projektet fylder rigtigt meget på efterskoler og er ofte vigtigere end at kun at få høje karakterer. Erfaring og undersøgelser viser, at elever, der har gået et eller 2 år på efterskole, klarer sig bedre på ungdomsuddannelser og har lavere frafald.

Venner for livet
Skoleleder Anders Christensen fra Djursland Efterskole.
Skoleleder Anders Christensen fra Djursland Efterskole.

– Endelig skal man selvfølgelig vælge en kristen efterskole, da man erfaringsmæssigt får venner for livet under et efterskoleophold. På en kristen efterskole er der mange andre elever med gode livsanskuelser, understreger Finn Mester-Christensen. Hans synspunkter deles af Anders Christensen fra Djurslands Efterskole: – Efterskoler kan noget særligt. Her modnes den unge ved at komme hjemmefra og stå på egne ben i trygge rammer og komme ud blandt andre teenagere. Her på Djurslands Efterskole har vi oplevet, at der skabes kristent netværk og livsvarige venskaber. Særligt på Djurslands Efterskole kan de ugentlige bibeltimer, andagter, samtaler om tro, lovsangsaftner, cellegrupper og et åbent kristent fællesskab medføre åndelig modning og udvikling af personlig tro, understreger skolelederen fra Djursland.