Retfærdighed?

Jeg har før fortalt om vores køleskabsdør – og hvordan den er blevet centrum for familiens kommunikation. Nu er der midlertidigt kommet et nyt dokument på døren, og det en af den slags, der skaber heftige debatter.

Det er en såkaldt ’lommepenge-oversigt’- og min kone Mette er finansministeren bag. Jeg har fulgt med på sidelinjen – fra sikkert afstand, og ind i mellem kommet med uskyldige kommentarer som ’Hvor svært kan det være?’ eller ’Vi skylder ham hvor meget!?’
En aften – efter at alle andre havde mistet interesse i ’dokumentet’ – bestemte jeg mig for at lave et Excel regneark med elektronisk- og derfor definitiv saldo… Det viste sig mere indviklet end først påregnet.
Ud over de faste lommepenge – som er uden betingelser – kan børnene tjene ekstra for diverse udførte opgaver, – tage lån for at købe det seneste nerfgun, eller betale bøde for ikke-udførte faste pligter. Og det er her, det bliver svært; der er forskellige takster, aftaler og såmænd også særregler – så selv det danske skattevæsen ville være imponeret. Ud over det er der andre vurderingsskøn, som åbenbart ikke er fast defineret.
Fx skal det ene barn betale 5 kr., hvis han ikke tømmer opvaskemaskinen, – men hvor meget skal den mindste lille bror så have, når han godt nok tømmer maskinen – men smadrer det halve service under processen? Og hvordan ’takserer’ man en hjælpsom – men distræt – teenager, som hænger et helt læs beskidt vasketøj op til tørre – inden den er vasket? Millimeterretfærdighed kan være meget besværlig at administrere.
Det er nemt at grine lidt af dette, men desværre har vi tit de samme tendenser som voksne. Der skal ikke være nogen, der får mere, end de har krav på, (især hvis det betyder, at de får mere end mig).
Desværre slår det også igennem i vores menigheder og trosliv. Jesus fortæller historien om to tjenere, der begge skyldte deres herre penge, den ene skyldte en formue, og den anden ganske få kroner. Herren slettede begges gæld. Problemet som historien gerne vil vise, er dog ikke, at det var synd for ham, der kun skyldte lidt – fordi han ikke fik eftergivet mere. Nej pointen er, at det var galt, at den ene tjener straks gik til værks med at udøve sin egen millimeterretfærdighed. Den traditionelle udlægning af denne lignelse er, at vi bør tilgive andre – lige meget hvor meget de har syndet imod os, da det intet er i forhold til, hvor meget vi har syndet mod Gud, og det er rigtigt.

Men vi skal huske på, at når Gud tilgiver os, er det ikke ligesom en gæld, der eftergives, men står som hensat til tab i det guddommelige regnskab. Der står i Bibelen, at vores synd er vasket væk fra tavlen, som om den aldrig har været der. Det er gået op for mig, at Gud ikke bekymrer sig om, hvor meget eller lidt, han har tilgivet mig – det står ingen steder. Det behøver han ikke at holde regnskab med, fordi han tilgiver mig alt, – der er ingen maksimum-saldo på nåde.