Krigeriske ord mellem Israel og Tyrkiet

Tim Arango skriver i New York Times d. 16. januar, at terrorangrebene i Paris udløste en kraftfuld demonstration af fællesskab, med verdensledere, som samledes i fordømmelse af terrorisme, men det medførte også yderligere splittelse i krigeriske ord mellem Tyrkiet og Israel. De var engang stålsatte allierede, nu er de bitre rivaler.

Den seneste udveksling fandt sted i torsdags, da Tyrkiets præmierminister, Ahmet Davutoglu, sagde, sagde at de to terrorister, som angreb det franske satireblad i sidste uge i Paris og den israelske statsminister, Benjamin Netanyahu var skyldig i “forbrydelser mod menneskeheden”.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, havde kritiseret Netanyahu for at deltage i marchen for sammenhold i selskab med andre verdensledere i Paris, da Israel havde “belønnet stats-terrorisme” i Gazastriben. En højtstående israelsk statsmand svarede tilbage ved at kalde Erdogan en “antisemitisk bølle”

Davutoglu ligestillede da Israels behandling af palæstinenserne i Gaza med de to terroristers handlinger, da de dræbte de 12 mennesker ved avisen, imens en anden terrorist dræbte fire ved koshersupermarkedet i Paris og en politimand nær byen.

“Hvis Israel leder efter bøller”, tilføjede Davutoglu i en TV-transmitteret nyhedskonference om torsdagen, “skal det se sig selv i spejlet”.

Denne seneste udveksling af krigeriske ord mellem Tyrkiet og Isreal fortsætter mønsteret af fjendskab mellem de engang nære allierede, hvilket har ekskaleret i de seneste år. Som Erdogans magt er vokset, har han fjernet sig yderligere fra Tyrkiets sekulære fortid, da han ønsker at polere sit islamiske mandat og ligeledes sætte Tyrkiet som et eksempel for den muslimske verden. Han har også øget Tyrkiets rolle som palæstinensernes beskytter, og som støtte til militante islamiske grupper i Gazastriben, som sidste år har kæmpet en fire-måneders krig med Israel.

Erdogan, som i denne uge viste sig i Ankara med Mahmoud Abbas, præsidenten for PA (den palæstinensiske myndighed), udlignede de krigeriske ord med Israel ved at kritisere Netanyahu for at ankomme til den parisiske demonstration, som også havde deltagelse af Davutoglu.

 “Han sagde, at Israel ikke skulle have været repræsenteret ved demonstrationen i Paris, og grunden han gav var vores handlinger til forsvar af vores borgere mod tusinder af raketter skudt mod vores byer af Hamas terrorister”.

“Hvad tænker du om Netanyahu, som har belønnet stats-terrorisme efter massakren på 2500 palæstinensere i Gaza, mens han bare står og vinker?”, sagde Erdogan, da han henviste til den israelske premierministers vinken i demonstrationen. “Han vinker, som om tusinder blot i spænding havde ventet på at modtage ham. Jeg finder det selvfølgeligt svært at forstå, hvordan han vover at deltage. Først bør du give en redegørelse for de børn og kvinder, som du har slagtet”.

På et møde med AIPAC (American Israel Public Affairs Commiee), svarede Netanyahu Erdogan: “Han sagde, at Israel ikke skulle have været repræsenteret ved demonstrationen i Paris, og grunden han gav var vores handlinger til forsvar af vores borgere mod tusinder af raketter skudt mod vores byer af Hamas terrorister”.

Som samtalen fortsatte om torsdagen udtalte Erdogans rådgiver for udenlandske anliggender, Ibrahim Kalin, at: “Den israelske premierministers manipulation af demonstrationen mod terror i Paris til hans egne politiske interesser er ikke kun respektløs over for mindet om de uskyldige civile, som mistede deres liv i Gaza, det er ikke andet end et ringe ønske om at lave et show for den internationale offentligheds mening.

Tyrkiet, som er medlem af NATO, har også i stigende grad fjernet sig fra Amerika og andre verlige allierede, specielt med hensyn til borgerkrigen i Syrien. Amerika og andre har kritiseret Tyrkiet for ikke at gøre mere i krigen mod Islamisk Stat, den ekstremistiske gruppe, som kontrollerer dele af Irak og Syren, og de har også beskyldt Tyrkiets slappe bevogtning af dets grænser for at være behjælpelig for terrorgruppen, også kaldet ISIS eller ISIL.

Reaktionen i Tyrkiet efter angrebet på det franske blad, Charlie Hebdo, efter dets satiretegninger af profeten Mohammed, og ligeledes den stigende kritik mellem Tyrkiet og Israel, viser både den stigende opdeling mellem Tyrkiet og Vesten og religionens stigende betydning i Tyrkiets offentlige liv.

Tyrkiske ledere har fordømt volden, men har i mange tilfælde mindsket deres kritik med at forsvare islam og de har ikke forsvaret ytringsfriheden på samme måde, som de vestlige landes ledere.

Davutoglu sagde i torsdags, at pressefrihed ikke betyder frihed til at fornærme religiøse værdier.

For mindre end to år siden var der begyndende forsoning mellem Tyrkiet og Israel. Præsident Barack Obama lavede en overraskelsesmanøvre, da han besøgte Israel i 2013, hvor han mæglede til en telefonsamtale mellem Netanyahu og Erdogan, hvor Netanyahu undskyldte for fejl i et dødeligt angreb i 2010 mod et skib, som sejlede fra Tyrkiet til Gaza. Denne begivenhed medførte en skarp forringelse i forbindelsen mellem de to lande.

Løftet om forsoning, hvilket inkluderede fuld genoprettelse af diplomatiske forbindelser, er dog ikke blevet opfyldt, til trods for fortsat stærke handelsforbindelserne mellem de to lande.