800 mødte den himmelske mand

Lokalet hos Aalborg Menigheds Center var overfyldt, da nogle af byens kirker holdt et arrangement med ”Den Himmelske Mand” mandag aften. Hans bog med samme navn er også udgivet på dansk.
Lokalet hos Aalborg Menigheds Center var overfyldt, da nogle af byens kirker holdt et arrangement med ”Den Himmelske Mand” mandag aften. Hans bog med samme navn er også udgivet på dansk.

Stor interesse for at høre den kinesiske kristne forkynder Broder Yun fortælle sin gribende historie i Aalborg mandag aften.

Liu Zhenying er blandt kristne kendt som Broder Yun eller ”den himmelske mand” – han er blevet kaldt vor tids Paulus og er grunden til, at millioner af mennesker er kommet til tro på Jesus. Hans vidnesbyrd og historien om den mirakuløse flugt fra et topsikret kinesisk fængsel tiltrak 800 gæster til Aalborg i mandags. En halv time før mødestart plejer at være rigtig god tid i Danmark. Men denne milde februaraften var parkeringspladsen fyldt.

Indenfor summede snakken foran de lukkede døre, mens en bred kø af forventningsfulde gæster strakte sig langt ned i cafeen. Da dørene blev åbnet, stormede alle ind, og der blev i bogstaveligste forstand rift om pladserne, for det var langtfra nok med de opstillede stole, så mødeværterne måtte støvsuge den store bygning for alt, hvad der tilnærmelsesvis kunne fungere som en stol.

Tabita Aas Hansen
Tabita Aas Hansen
Der er vækkelse i Kina

Inden Broder Yun gik på talerstolen, blev han præsenteret af sin skandinaviske tolk, som af sikkerhedsmæssige årsager måtte holde sit navn hemmeligt. Han har boet 30 år i Kina, og har sammen med Broder Yun set, hvordan Gud har bevæget sin hånd gennem det kæmpe land, – som under Mao’s regime fordrev enhver missionær og brændte hver en bibel og kirke – til det missionsland det er i dag.

Den officielle statistik fra den kinesiske regering viser, at der i dag er 160.000.000 kristne i Kina, det svarer til, at hver fjerde indbygger er kristen. Tolken fortalte, at der gennem Broder Yuns tjeneste ”Back to Jerusalem” bliver frelst omkring 30.000 kinesere om dagen. Hvis væksten fortsætter, vil hver tredje kineser i 2030 være kristen. Dertil kommer alle de mennesker, som hører om Jesus i Nordkorea, de tilstødende lande og Mellemøsten. De kinesiske missionærer rejser nemlig ad de gamle silkeveje tilbage til Jerusalem for at forkynde de gode nyheder om Jesus – og nogle betaler sågar prisen med livet.

Flygtede fra Kina

Broder Yuns eget vidnesbyrd er skrevet med blod og tårer, og han har kæmpet bitre kampe, udholdt umenneskelig tortur i kinesiske fængsler, men han har lært at tackle forhindringerne i bøn til Gud. Broder Yun er flygtet fra Kina og bor i dag i Tyskland med sin familie. Han er et stort forbillede for kirken i Vesten, og det sås tydeligt i Aalborg, hvor alle generationer var repræsenteret.

Da tolken bød den himmelske mand velkommen på scenen, eksploderede salen nemlig i øredøvende klapsalver. Broder Yun slog da armene ud og sagde på kinesisk: Jesus elsker dig – og bad alle gentage det til sidemanden. Med disse tre ord indledte Broder Yun en gribende beretning om sit liv med Gud, der begyndte, da kirken næsten var uddød i Kina.

s.3 lille billede med 2 på DSC_0009Jesus tilbage til Kina

”Kristendommen i Kina er blevet henvist til museets historiske afdeling, den er død og begravet”, sådan sagde Maos kone Jiang Qing i 1958, og i 1970 berettede en kristen delegation fra USA, at der ikke var én eneste kristen tilbage i Kina. Kirken i Kina var død.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Men så skete der noget i 1974 i den sydlige Henan provins, hvor Broder Yun i en alder af 16 år mødte Jesus, da hans far var døende af lungekræft. Sygdommen drev moren til selvmordets rand, da en stemme midt om natten sagde: Jesus elsker dig. Hun gav straks sit liv til Jesus og kaldte børnene sammen til bøn for faren, som var mirakuløst helbredt næste morgen på trods af lægens dødsdom. Miraklet udløste vækkelse i familien, og Broder Yun gav sit liv til Jesus.

En værdifuld gave

Broder Yun ville gerne have en bibel, men sådan én kunne ikke opdrives under kulturrevolutionen, så hans mor sagde, at hvis han ville have én, måtte han bede Gud om en. Efter måneders bøn fik han et syn om natten, hvor to mænd gav ham en rød pose med en bibel. Samme morgen bankede det på døren, og uden for stod de to tjenere fra synet med en rød pose, og i den lå der en bibel.

Efter 28 dage havde Broder Yun lært Mattæus Evangeliet udenad. Første gang han prædikede for en landsby, blev ca. 3.000 frelst, og i de næste otte år rejste den unge missionær rundt med evangeliet, og det blev starten på en tjeneste, som skulle bringe en stor vækkelse til Kina. Men først ventede der store lidelser.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hans bog "Den himmelske mand" er også udgivet på dansk.
Hans bog “Den himmelske mand” er også udgivet på dansk.
De knuste mine knogler

Jo mere de kinesiske myndigheder forsøgte at stoppe bølgen af kristen vækkelse i Kina, des flere husmenigheder opstod der. Broder Yun blev en af frontfigurerne, som i 30 år på trods fængsling og tortur blev ved med at forkynde Jesus til kineserne, og antallet af troende blev ved med at stige.

Men i 1997 stormede Bureauet for Offentlig Sikkerhed et bønnemøde, hvor Broder Yun blev arresteret på ordre fra centralregeringen i Beijing. Betjentene knuste hans knæ, ben og fødder, for at han aldrig mere skulle flygte fra fængslet eller nogensinde komme til at gå igen. Herefter blev han anbragt i Zhengzhou Topsikrede Fængsel nr. 1 i en isolationscelle.

Syn af Jesus midt i lidelsen

Broder Yuns havde store smerter og kunne ikke få lægebehandling – hans livsmod var knækket. Det var den sværeste tid i hans liv, og han råbte til Gud om nåde. Seks uger efter, at hans ben blev knust, trådte Jesus ind i fængselscellen, og sagde: Broder Yun, dørene er blevet åbnet for dig, rejs dig op og gå ud! Broder Yun svarede: Men Herre, dette er et topsikret fængsel, man kan ikke bare gå ud. Dertil svarede Jesus: Ja, dit fængsel er virkeligt. Men jeg er sandheden, og sandheden sætter dig fri. Rejs dig, og gå ud.

"Den Himmelske mand" - Broder Yun
“Den Himmelske mand” – Broder Yun
Den himmelske flugt

Da Broder Yun forsøgte at stå på sine knuste ben, blev de i samme øjeblik helbredt, og døren til cellen åbnede sig. Han gik langsomt ud og hen mod jernporten i korridoren. Det eneste, han havde i hovedet, var: Adlyd Gud. Jernporten åbnede sig også, og det var, som om Gud blindede vagterne på de næste etager, så ingen lod til at bemærke, at Broder Yun gik gennem flere porte, og videre ud ad jernporten til gårdspladsen, forbi alle vagterne. Selv fængslets hovedport stod på vid gab, og udenfor holdt en taxi parat.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vi kan også blive fri

Responsen fra salen i Aalborg var enorm, og Broder Yuns budskab stod helt klart:
– Jeg ved ikke, hvilken type fængsel eller hvilket problem, du har levet i, men Jesus har magten til at føre dig ud. Det, han gjorde for mig, kan han også gøre for dig – Jesus elsker dig nemlig så højt!

Da den kinesiske missionær kaldte frem til forbøn, kom der mennesker fra alle retninger, og i mere end en time bad Broder Yun og præsterne fra de repræsenterede kirker for mennesker. Da Broder Yun som den sidste sammen med sin tolk og vært gik forbi mig, stoppede han op, smilte og trykkede min hånd. Jesus elsker dig! sagde han to gange på kinesisk og fortsatte ud i cafeen, hvor der var fyldt af mennesker.