Det nødvendige
Vi elsker det ubegrænsede og mængden af alternativer, men glemmer måske nødvendighedens lov…?
Tænk, hvis Claus Meyer kom ind i dit køkken og bad dig om at lave en god ret mad til ham. Jeg ville protestere. Ville du ikke? Det er ikke svært at forstå Johannes Døbers reaktion, når Jesus kommer med sin overraskende forespørgsel.
Hvorfor gjorde Jesus dette?
Responsen fra den himmelske fader er temmelig overvældende, så derfor ved vi, at handlingen var afgørende. Måske ligefrem nødvendig. Dåben havde på dette tidspunkt to indbyggede betydninger; det var symbolet for slaven, som af kærlighed til sin Herre frivilligt valgte at forblive i sin Herres tjeneste på livstid. Altså dåben som en hengivelseshandling, drevet af kærlighed. Dernæst fik det i Johannes Døbers tjeneste karakter af en omvendelsesdåb. Det var responsen på hans glødende forkyndelse om Messias og den eneste mulige forberedelse på mødet med ham – nemlig omvendelse fra al adfærd, som jeg ville afholde mig fra, hvis jeg var i stue med Jesus selv.
Ingen af disse to betydninger synes at nødvendiggøre Jesu dåb. Hengivelsen er helt åbenbar allerede ved 12 årsalderen. Den aflæses i beretningen om Jesus, der erklærer templet for sit sande hjem. Omvendelsen er helt umulig, ganske enkelt fordi Jesus ikke havde noget at omvende sig fra. Det er ikke mærkeligt, at Johannes afviser Jesu ønske om at blive døbt. Men Jesus insisterer: ’Lad det nu ske!’ siger han, og bruger dermed en formulering, som afslører dåben som en absolut nødvendighed. Hvis det, der er ret skal opfyldes – må det ske!
Var det nødvendigt for Jesus? Vi efterlades med en tolkning, som virker mere end nærliggende. Jesus blev ikke døbt for sig selv – han blev døbt for os. Det var som menneskesøn, som den førstefødte blandt mange, som storebror. Han viser os forbilledet og gør det nødvendige – ikke det nødvendige for ham, men for os. Hermed træder han lydigt ind i Faderens kaldelse, og her aner vi for første gang konturerne af korset i Jesu historie. Korset var nødvendigt for ham, fordi det er nødvendigt for os.
Muligt eller nødvendigt?
Hermed har vi at gøre med en beretning, som rammer ind i en af de følsomme områder i vores tid. Vi elsker mulighedernes land og bryder os absolut ikke om nødvendighedens lov. Vi elsker det ubegrænsede, friheden og mængden af alternative muligheder og flygter fra erkendelsen af alt, som ikke peger i den retning. Vi forholder os ikke til døden, det tidspunkt hvor mulighedernes land ikke længere eksisterer, eller vi forsøger at reducere den til et valg om alternative begravelsesmuligheder. Vi vil gerne have ligeværdige valg og bryder os ikke om det nødvendige valg.
Selv i troens verden bryder tanken ind. Vi holder op med at tale om fortabelsens mulighed, fordi vi ikke bryder os om nødvendighedens lov. Vi foretrækker en fortolkning af kærligheden, som altid giver flere muligheder, og hvor bordet ikke for alvor fanger. Så vi tolker fortabelsen ud af Skriften og eliminerer dermed nødvendighedens lov; uden den behøvede Jesus ikke at gå hverken dåbens eller korsets vej. Men det gjorde han, og dermed bekræfter han det nødvendige – det som var nødvendigt for ham, fordi det var nødvendigt for os.
En fantastisk mulighed
Vi står i disse vers med en fantastisk kaldelse til efterfølgelse. Et kald til hengivelse og et kald til omvendelse. Et kald til at gøre det nødvendige: at overgive os helhjertet til Jesus og lade ham få råderet til alle områder af vores liv. Vi står også med et løfte: at Gud vil svare fra sin himmel; at vores overgivelse, som er et gensvar på hans kærlighedshandling, mødes med et rungende ja fra vores himmelske Far – et ja, som understreges ved udgydelsen af Helligånden.
Søndagens tekst: Matt. 3:13-17
Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk
Jesu dåb
13Jesus ankom nu fra Galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 14Men Johannes ville ikke gøre det: »Det er jo mig, der trænger til at blive døbt af dig!« protesterede han. »Hvorfor kommer du så til mig?« 15»Gør det nu,« sagde Jesus, »for på den måde gør vi Guds vilje.« Johannes gjorde da, som Jesus ønskede. 16I samme øjeblik Jesus efter dåben steg op af vandet, blev himlen pludselig åbnet, og Guds Ånd kom over ham som en due, der dalede ned ovenfra. 17Samtidig lød der en stemme fra himlen: »Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.«
