Ikke så ringe genindspilning af Left Behind

Hollywood-indspilningen af bestselleren Left Behind er hæderlig og i alle fald bedre end forventet.

Historien er den velkendte optakt til LaHaye & Jenkins’ romanværk om, hvad der kunne ske mellem bortrykkelsen af de kristne og Jesu genkomst. Det er altså den pludselige bortrykkelse, der er det dramatiske omdrejningspunkt i filmen. Jeg vil ikke her gå ind på de dogmatiske problemstillinger, der kan være omkring fænomenet bortrykkelse, men blot konstatere, at filmens fremstilling af den virker troværdig. Mindre overbevisende virker de udtryk for eller udslag af tro og trosmæssige problemer, vi præsenteres for undervejs i filmen; der er noget forceret, uægte over dem.

If. The Christian Post skulle Left Behind være en af de ringeste trosbaserede film i 2014 (se http://www.christianpost.com/news/2014-best-and-worst-faith-based-movies-in-hollywood-131935/). Den hårde kritik kan muligvis skyldes, at den sammenlignet med den tidligere filmatisering og dermed med forlægget (romanen) ingenting har om det store politiske endetidsspil (med Antikrist som central figur). Ligeledes er gudstroens betydning nedtonet, men man lades overhovedet ikke i tvivl om, hvad det drejer sig om, eksempelvis når filmen slutter med Larry Normans I Wish We’d All Been Ready, hvor der bl.a. synges: ”There’s no time to change your mind / The Son has come and you’ve been left behind”. Det ene afgørende er gudstroen!