Jødisk violinist fra Ukraine til Danmark

Ludmila Spektors historie er på den ene side en vellykket integrationshistorie og på den anden side en beskrivelse af den triste og uholdbare situationen, som hun er flygtet fra i Kiev, Ukraine, hvor hun voksede op i en jødisk familie.

Heldigvis handler den også om, hvordan hun og hendes familie tager Danmark til sig med violinen som hjælper!

Barsk baggrund i Ukraine

Inden Ludmila Spektor og hendes mand spiller sig ind i Danmark med deres violiner, fortæller hun om sin jødiske baggrund fra Kiev, Ukraine, den mest antisemitiske republik i det fhv. Sovjetunionen. Her følte hun sig fremmed og forhadt på grund af sit efternavn, Israelevna Spektor, og udseende, samtidig med at skyggen fra Anden Verdenskrig såvel som massakren på Kievs 100.000 jøder ved Babij Jar hvilede over hendes liv.  I alle hendes papirer stod der ”jøde” som nationalitet, så hendes jødiske herkomst kunne ikke skjules og var en hindring i næsten alle situationer.

Det er en meget oplysende og vigtig historie, fordi den giver et indblik i den barske hverdag, som gjaldt dels jøder, dels alle andre i en Sovjetrepublik. Fra barnsben var Ludmila Spektor musikalsk, men at studere musik og få job var besværligt på grund af de såkaldte ”jødeprocenter”, der indebar, at man ikke kunne studere musik hvor som helst, men kun et sted – i praksis langt fra alfarvej – hvor jødekvoten ikke var opbrugt. Desuden fortæller hun om de ringe vilkår for jøder i musikverdenen, da mange jødiske musikere endte i jobs, der ikke var på højde med deres kvalifikationer. Alligevel lykkedes det at blive musikuddannet, og fra 1981 har Ludmila Spektor været en del af DR’s Symfoniorkester.

Livet i Danmark

I 1978 flygtede Ludmila Spektor med sin mand og deres lille datter fra Ukraine, og hun fortæller vittigt og gribende om mødet med Østrig, hvor de måtte vente i fem måneder; sidenhen om Dansk Flygtningehjælp og livet i Danmark med sprog, jobsøgning og hendes første rejser som violinist.

Det er en bevægende og spændende livshistorie samtidig med, at den giver et indblik i de udfordringer af rent praktisk art, som en indvandrer møder. Men flere eksempler og undertonen viser, at det kan være svært i det lange løb helt at vriste sin fortid fra sig. Det er en uhyre velskrevet bog og hører med til forståelsen af de forhold, hun er flygtet fra, og er dermed et vigtigt bidrag til den dansk-jødiske historie.