Venstre sidebanner eksempel

Løven af Juda

s28_løveI Åbenbaringsbogen 5,5 oplever apostlen Johannes, at ingen er værdig til at åbne bogrullen med de syv segl. Så træder Løven af Juda frem og gør det. Hvem er Løven?

”Da så jeg en skikkelse som et lam, der stod ved tronen i midten, imellem de fire levende væsener og de 24 medregenter. Lammet så ud, som om det havde været slået ihjel…” fortæller Johannes. Løven er et lam…
De hellige regenter kaster sig ned i ærefrygt og udbryder:
»Du er værdig … For du blev slået ihjel, og med dit blod løskøbte du mennesker fra alle sprog og folkeslag, for at de kunne tilhøre Gud. Du har gjort dem til præster og konger for vores Gud, og de skal regere på jorden.«
Der er naturligvis Jesus, der er Lammet. Han blev slået ihjel som et uskyldigt lam og gjorde ikke modstand, da de pinte og korsfæstede ham. For han ville betale alle menneskers synd med sit eget blodoffer – som vi hører om i Påsken.

Løven af Juda skal minde os om, at Jesus ikke længere er i graven. Han opstod og blev ophøjet til himlen.
Dén Jesus, som romere og jøder sammen spottede og dræbte, og som vor tids kulturpersoner og politikere stadig spotter og især ignorerer, han skal en dag dømme alle.
Jesus er ikke længere det lille barn i krybben eller den korsfæstede mand, som man ”skjuler sit ansigt for”. Nu er han højt ophøjet over hele universet. Han sidder ved siden af Gud Fader. Han vil få al magt. Han er det sejrende Lam.
Når han kaldes for ”Løven af Juda”, hentyder det til de profetier, der findes i Gamle Testamente om, at en frelser skulle udgå som et rodskud fra Judas stamme, fra Davids slægt. (Fx 1 Kong. 2,45, 1. Mos. 49,8-12, Esajas 53).
Når Jesus vender tilbage, bliver det som Løven, sejrherren, og det kommer ikke til at gå stille af. (Læs fx Åb. kap.19)
For da vil Jesus dømme alle verdens mennesker. Også dem, der har vildledt andre ved at fortie sandheden for at hytte deres egne interesser. På den dag betyder det intet, om man er USAs præsident eller formand for EU. Om man er verdens rigeste eller de mest populære idoler. Alle må bøje sig.
Jesus har gjort alt, hvad der skal til for at frelse os.
I ”ventetiden” er det nu op til hvert enkelt menneske, at tage imod Guds nåde – eller afvise den.
Begge dele har uendelige konsekvenser.
Men enhver som tror på Jesus skal blive frelst.