Tiggere og hjemløse irriterer mig

Brev

Kære Orla Lindskov

Jeg blev kristen for to år siden. Og der er stadig mange ting vedrørende livet og kristendommen, som jeg ikke forstår.
Når jeg spørger min menigheds præst om meget af det, jeg læser i Bibelen, synes jeg ikke, at svarene ligefrem er let-forståelige. Svarene er ikke klare. Jeg kan udtrykke det bedst ved at sige billedligt talt, at svarene er ikke sorte eller hvide. Der er en mængde gråtoner.
Særligt har vi talt meget om noget, der er meget aktuelt for mig. Det er problemet med, hvorfor nogle bliver meget ramt af sygdom og andre ikke. Det kan jeg ikke få et klart svar på. Har det noget med straf at gøre?
Er min sygdom en slags betaling ovenfra for dårlig opførsel eller hvad?
Jeg kommer hver dag to gange på Københavns Hovedbanegård i forbindelse med mit arbejde. Og hvad der irriterer mig meget er, hver gang jeg bliver antastet af nogle mere eller mindre hjemløse tiggere.
Når jeg ser sådan en på lang afstand går jeg uden om ham eller hende i en stor bue. Man kan heller ikke slippe for dem i S-togene. De irriterer mig grænseløst.
Jeg føler mit indre forurenet, hver gang jeg har tænkt dårlige tanker om dem. Jeg føler mig dårlig både i krop og sjæl.
Jeg synes, at jeg igen og igen falder i med dårlig opførsel. Kan du sige noget, der kan hjælpe mig?

Hilsen fra
En irriteret kvinde